 | | |  |
 |  |  | |
|
|
|
Imedyazen n Breme
Γur yiwen n- wergaz aγyul,acḥal lesnin neṭṭa d aεebbi fellas, armi yeεya w aghyul, argaz amcum yevγa ad yazzu tahidurt is. Lameεna aγyul ma xas d aghyul , icummit ihi yerwel,yewi avrid is γer Breme.
“Zemreγ ad uγaleγ d amedyaz” is yenna. Armi yelḥa kra , yufad deg wevrid is yiwen n w –aydi, yessalhat am akken d win it s- nzef tazla. “acu ik yuγen , accimi it nehteḍ akka?” is yenna w aγyul. “ ah” yerrayass-id w aydi “ acku aqliyi uγaleγ d amγar ,ur zmireγ ad dduγ γer syada. Aseggad yevγa ayineγ, ihi armi zriγ qerriḥit ,ddiγ du dar-iw ! ameεna amek tevγid ad sewreγ tam3ict iw, nekki tura wesreγ!”
Aγyul yennayas “ Nekki aderzuγ γer temdint n Breme iwakken ad uγaleγ d-amedyaz . Eddu yidi , lamer aṭ uγaled kecci daγen d amedyaz, ad urareγ tagiṭart , kecc at-w ted ṭvel.”
Aydi yeqvel, u bwin avrid n sen γer temdint n Breme. Armi lḥan kra ufan yiwen wemcic yeẓẓel γef tama n bwevrid ,udmis yenneqlav s wurfan am ugeffur n krad wussan. “ Acu ik yerḥan akka , ay amγar vu t celγumin ? “ is yenna w aγyul.
“ Ur- yet-henna werwiḥ ma t-ṭṭafar lmut amdan” Is yenna w-amcic.” Acku ! kul ma ttimγureγ u εyant tuγmas-iw , hemleγ ad qqimeγ γer yiri lkanun , tamγart ur sihwi, tevγa ay it-ssevleε. Ihi rewleγ .Ameεna tura! Dacu ara d xedmeγ , anda ara d-dduγ ?”
“ Eddu yidneγ γer Breme .kecci t- temsefhameḍ d- cna n- d-ggiḍ .Aṭ uγaleḍ d- amedyaz “ . Amcic iεeğvas erray agi u yedda yidsen .Imessevriden enni armi bḍwen γer yiwen wefrag walan sufella n tebwurt ikantew uyazid , it εeggiḍ nnig u qerruy is .
“ T- felludaγ adif deg- iγsan . acimi it tεeggiḍeḍ akka.” Is yenna w-aγyul .
“ Ih ! nniγ, yelha lḥal ,d-iṭṭij u-yernu sawḍeγ-d isallen n-talwit yal as .” “tameṭṭut tessared icifaḍ n llufan yassuε u-t-fesriten ad ikiwen ! lameεna armi azekka d lḥed ,ad assen inevgawen ,tameṭṭut ur tesεi leεnaya tenna it qeddact “ tameddit agi zlud ayaziḍ enni iy-nevgawen uzekka.”. Ihi aqliyi ṭ εeggiḍeγ skud mazal dreγ.” Is yenna uyaziḍ.
“Akka ! a vu-t- qerruyt tazeggaγt! Eddu yidneγ γer temdint n- Breme. Kečči ṣṣut ik yelha.Uraren nneγ ad-lhun ma nesdukkel t-azmart t-musni nneγ” is yenna w aγyul.
Ayaziḍ iεeğvit erray agi ,ihi atnan eddan.
Avrid γer temdint n Breme γezzif , ur ṭṭawḍen deg yiwen was. Armi bwḍen leğwahi n tmeddit γer yiwet n t-zegwa dinna n wan ad-nsen .Aγyul d w-aydi s-ddaw n-ṭṭejra , amcic d-uyaziḍ ulin γer t-qacuct ,dinna i-tella talwit .Werεad ad iγum uyaziḍ alnis immuqel akw s-anda ig suḍ w- aḍu .” Lamer yella wexxam, ahit akin , tuγ tafat,deg gwemmaḍ ihin.” Ig 3eggeḍ u-yaziḍ.
„Lamer d sseḥ ! „ is yenna w aγyul „ Ekrewt s lemγawla an dut akin ,amekwan agi ur yelli d wi yelhan“ Yerna w aydi yenna „ integ g-iγsan d cwit n bweksum ur qareγ a la !“ akka ihi eddan γer wanda i-tuγ tafat .Ṭṭaẓen acemma , acemma armi ibwḍen γer wexxam nni di t- lemmast n t-zegwa.
Aγyul armi d netta id-ameqran degsen iqerrev γer ṭṭaq ,ixezzer γer daxel .“ D-acu it ṭ-walid ay acivan ?” is yenna u yaziḍ .yerrayas id w aγyul “ Ṭṭavla teččur d-ikwesman d crav,imcumen zzinas-id u xerfen s-tirni.“
„Ah lamer aγ d- iṣiḥ kra ! „ is yenna u-yaziḍ . yerna w- aγyul yenna “Ah ccah lamer I-nella deg mekwan n-sen “ Ihi εnan ttargun amek ar-d qecεen imkwerden enni .
Aγyul iεeccev s- idarnis imenza γef ṭṭaq ,aydi yuli γef w –aεrur n –bw-aγyul ,amcic yuli γef w aydi ,ayaziḍ y –ferfer yerres γef uqerru n bw-amcic . Γef yiwen n w-awal vdan cna nsen . Aγyul itjiḥ, aydi y-isglaf , amcic yetmi3u , ayazid i tedden. Zedmen ghef yiwet ttikelt, ṭṭaq yerrez.Imwakaren t-rekviten lxelεa . ğqelven sya w say ukren taqejjirt s-tirni .Nwan d-iruhaniyen id yebwden.
4 yemdukwal enni uγen nnuva xerfen ayen id-ğğan imwakaren enni am akken aggur ur εriden inṭeg n w-ucci .
armi fuken amaččiw,sexsin tafat u εnan imekwan iy ides,yal yiwen degsen amek is tefka seḥḥas .Aγyul yeẓẓel γef leγvar ,aydi deffir tebwurt ,amcic errif n-lkanun , ayaziḍ sufella tkanna , yebwiten yides.
Talemmas n ggid imwakaren walan texsi tafat deg w axxam enni iğğan ,εudden tersed talwit, yennayas umweqran deg sen „ ma xas ur ilaq ara aneğ imanenneγ aγ yeḍru wa ig ḍran yidneγ.“ Ihi iceggeε yiwen degsen ad iẓer dacu yellan din .Win ig ruḥen yufa talwit , yekcem γer wexxam u yemmeγ ad yefk tafat,yeddem yiwen n w- sfud , iwala allen n bwemcic verqent yenwa ṭirgin, yemmeγ ad-isendu asfud enni . Amcic ur itturar ara ineggez γef w-udem n umakwar ixebbec degs.Amwakar t-rekvit tugdi yerwel yeεna γer tebwurt ad yeffeγ, aydi nni yemmeγ fellas s t-kerrac deg qejjir,uyernu armi ig εedda deg w-afrag nni γer tama u-vudu aγyul yewtit s-tiqar ,ma d-ayaziḍ nni id yukin si tnafa y-tεeggid“QIQIΣIΣU“. Amakwar yeḍleq iḍarren-is tarewla t-menneε. Armi yebweḍ umakwar γer yemdukwal is yenna „ Tella deg wexxam nneγ yiwet n tteryel txevciyi udmiw, ar tama n tebwurt yiwen wergaz yewtiyi s-ujenwi yeflayi aḍar-iw, deg w-afrag yiwen uvaγzen daverkan yefkayi tiyita s-t-qerrumt ,ma sufella n sqef ljuj tebbi yetsuγu „ Awit y-id γerda amcum nni „
Deg w-as nni imwakaren ur sεin tirrugza ad aẓen γer w-axxam nni nsen,ma d-imedyazen nni n Breme uγen amekwan....tamacahut t-fuk u yernu aneggaru id yebwin tamacahut agi atan immi-s skud yehma. Asabter yellan deffir wa | Asabter n zdat
muhabdiki
- Tinin-is...azul fell-awen tamacahut-agi tella di Talmanit, s yisem "die Bremer stadtmusikanten" Sεid at Mεemer i s-id-igan tassuqelt ar Teqbaylit, isema-yas "imeddaḥen n Tizi n Kulal, acku yessugez-iyi-tt-id yiwen umeddakel-iw yakan, ssεiγ-tt tmacahut-agi yerna tgerrez tira-s akken i tt-yura Sεid, wissen amek yeqqim ur tt-id-yessers ara deg wesmel, neγ ahat yuzen-itt-id wissen? imi ad ilin tura azal n sin iseggasen aya degmi i tt-id-yessuqel ar Teqbaylit;
ammer kan ad as-ninni ma tidet wayagi neγ uhu!
muh arezqi n se3di
- Tinin-is...azul, fell-awen, tanemmirt-ik a da muhabdiki. Ur zriγ ala ma gmat-neγ sεid yesnuqled tamacahut agi n watmaten Grimm neγ uhu.tamacahut agi d tiyiḍ am " Hansel und Gretel,Rumpelstielzchen.." Timucuha i γriγ s talmanit. dqal nniγas ahat aneεreḍ a nesnuqel wa d nekni. Ihi a ner tγri i gmatneγ sεid neγ akli ma yella snuqlen yak tigi, fiḥel ma s εetveγ imaniw. tanemmirt s tusda s wul zeddigen i yal aqqeddac deg weḥric agi.arezqi muhabdiki
- Tinin-is...azul fell-awen ay Areẓqi a gma nekk ur ẓriγ ara ma yella win i d-igan tassuqilt i tmucuha-yagi nniḍen, neγ uhu, ẓriγ kan yiwet agi i k-id-nniγ, nekk ar γur-i, mačči d assefcel, imi tamacahut-nni i d-tuzneḍ, ur d-tesriseḍ ara isem-ik, nekk γileγ di Ldzayer i tt-id-yuzen walebεaḍ, γef akka i yeffer isem-is, acku dinna mazal cwiṭ tugdi! ssarameγ-awen tabγest d wayen yelhan, a ken-snemmreγ daγen aṭas γef leqdic-nwen i d-tettgem dinna di Lalman, am kečč ay Areẓqi, Sεid, Akli, d wiyaḍ nniḍen akk; ar tayeḍ
muḥend Sεid
- Tinin-is...Azul fell-awen ay dda Muḥ d Urezqi, ssarameγ gerrzen wussan-nwen! D tidet sxerbubceγ-d akka acemma kra n tmucuha n watmaten Grimm si talmant γer tagi-nneγ, kraḍ deg-sen rsent-d yakan dagi deg wesmel-agi n yemyura, tzemrem ad tent-walim daγen ukessar seddaw imeslayen-agi ma yehwa-yawen. Ay Arezqi, nekk s yimmad-iw ḥemmleγ leqdic-nni tgiḍ i tmacahut " Die Bremer Stadmusikanten", ma yella tzemreḍ ad ternuḍ tiyaḍ d anecraḥ kan ara d-ternuḍ i wulawen-nneγ. Bdiγ kra deg-sent tiyaḍ, uγaleγ ğğiγ-tent akken, acku mačči d yiwet deg uqerru-agi amcum. Uγaleγ γer Wilhelm Busch, tura atan ğğiγ daγen tawuri ( lxeddma ) d azgen...atg. Aru ay Arezqi a gma ttxil-k! Tanemmirt yakk ar tayeḍ, Sεid --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Imeddaḥen n Tizi n Kulal ( Die Bremer Stadtmusikanten ) Zik yella weγyul n dda Qasi n Tubiret yesdeḥdiḥ γef yiman-is, yettεebbi-yas mraw (10) tikkal deg wass ḥala ma yugi ad yeddem, d awezγi yella melmi s-yenna ay aqerruy-iw, εeggu ur t-yessin. Imiren ula mi ara yili dda Qasi ger yemdanen yettqadar nezzeh, γas ma llan ttmeslayen γef temsal timeqqranin, ulac tagnit neγ taqṣiṭ ideg ur d-yessekcam ara aγyul-is deg umeslay, ḥala yes-s i yettlejlij. Asmi i tent-id-tenna tgecririt-is, γlin icekkaben-is, ur yezmir ara yakk i tuddma, ira a t-yezzenz neγ a t-yessufeγ seg wexxam. Yenna-yas i temγart-is: Ma ur s-d-tefki ara twenza-s win ara t-yaγen ngum amenzu n yennayer, a t-awiγ metwal Beclul, a s-ḍelqeγ, ahat ad glun yes-s waεraben-nni n Sṭif yeznuzun taεeṭṭart. Ur stufaγ ara ad ttruẓuγ aqeṛṛu-iw amek d wacu is ara yedder umerdiḍ-inna yerna d tagrest m ṣṣmaḍiḥ i d-iteddun. Aγyul ageswaḥ γas akken γlin imeẓẓuγen-is, yesla-yas i bab-is d acu d as-yettheggi. Yenna-yas i wul-is, γas akka d aγyul i lliγ, yessefk a d-afeγ ttawil amek ara rnuγ ussan i d-yegran di liser. Ala, ala tudert ger Lεelma d Lyacir di tlemmast n waεraben isemmamen ur d-rennuγ ara i uqeṛṛu-iw ( A win yeddan d win t-yifen ad yettεanad a t-yaweḍ, wamma win d-nemsawa, ulac wi ara irefden wayeḍ ) “ L.A.M”. Yuker-as i bab-is lγiḍa n teylut d umendayer, yennejla seg udaynin, yeṭṭef abrid n wedrar γer Tizi n Kulal, ira ad yettmeddiḥ dinna di tεebbuṭ n Ǧeṛğeṛ, a d-yessis aγrum-is s iγallen-is ger imerrayen ( ituristen ) yetturaren taḥnaccaṭ n wedfel di Tigejda. Yewweḍ γer yiwet tala i d-yusan zdat taddart n Beclul, yeswa almi d tikli ad yeṭṭerḍeq uεebbuḍ-is, yerfed aqeṛṛuy-is s igenni, iger-d tiγṛi, yessawel: Ttxil-k ẓẓel-d afus-ik! Nezga nettwet nessusem. aql-i seddaw tecḍaṭ-ik, ay agellid Belqasem! γas deg-neγ yettu Yillu, ahat XA fell-aγ yesεa ul. S yes-k aṭṭan-iw ad yeḥlu, ay agellid n Beclul! Yessuli kan ameslay, yesla i useglef yettaken anzi s anazaε dγa yeḍfer lewhi n wansi i d-yekka wayen i wumi yesla s tikli. Kra isurifen kan almi d-yemlal aṭarus yexcawet, tekfa fell-as ddunit, yeẓẓel deg tlemmast n tebriṭ yeṭṭef. Aγyul: Acuγeṛ akka tessawaleḍ i tmettant ay aqjun, yak ur tekcimeḍ ara εemrayen? Aṭarus: Ahbuh ay ameddakel, kfan wussan-nni ideg ttṣeggideɣ ula d izan war uguren. A tura dayen, tfut-iyi temẓi, kkawen ifadden-iw, mačči am zik mi akken s-sserwaγ i bab-iw tuṭṭfa n tsekrin d wayen nniḍen di ṣṣyada, mi yella ibeṭṭu yid-i ula d tacriḥt-is, ur d iy-yettak ara kan iγsan tetten yeqjan-nniḍen yerna yessawal-iyi ddigurdi. Lemmer ur d-ssnesreγ ara idaṛṛen-iw, ata yekkes buḥbel-iw yakan. Ihi γas akka temneε tqeṛṛut-iw i tmettant, maca amek ara ssinfeɣ i laẓ? Amek zemreγ a d-afeγ tawuri ideg a d-ḥelliγ ulamma d talqimt n weγrum? Aγyul: Nniγ-ak! Kker kan γef yiman-ik ad tedduḍ yid-i γer Tizi n Kulal, a tt-nurar d imeddaḥen γef yiman-nneγ! Nekk ad kkateγ lγiḍa n teylut, kečč d amendayer, a d-nessis tafunast d yelli-s, d awezγi a d-yezzi laẓ fell-aneγ. Aṭarus iḥulfa amzun yella anwa i t-id-yessufγen seg telqaεt n lbir, teffeγ fell-as tikti akken yessefk, s unecṛeḥ n wul i yekker yezwi taεrurt-is, yedda yid-s. Ur lḥin ara aṭaṣ mmugren amcic s wudem tuli tewṛeγ am tin yettalin udmawen n at laxert, Leḥnak jjxen yakk d wallen nexrent. Aγyul: D acu n lḥif-agi d-yeγlin fell-ak a win imeccḥen ḥala deg tamart-is segmi a d-yali wass? Amcic: D kečč a lerbaḥ! Ula d nekk ẓriγ ḥala zzwayel i yessnen i wesfuğğeε, sennig leγbaṛ ur yezmir ara ugudu a d-yarew tamment. Imi tettnadiḍ ad tezreḍ tidet, ata ihi wayen yellan a γlulu: Tura teğğa-yi temẓi, tuγmas-iw akk γlint, ihi smenyafeγ kra ara yekk wass ḥala tiγimit γef yiri n lkanun, mačči am zik mi neṭṭgeγ am lebraq γef iγerdayen, mi akken mḥiγ akk zerriεa-nsen seg wexxam. Tura imi ṭṭfeγ tiγmert, ur zmireγ i kra, tewwi-yi-d lalla ger wallen-is, tεewwel a yi-tejjijjeq, ad tefk aqeṛṛu-w d asfel, ihi kkiγ-d tawwurt, rewleγ-d. Timeccacin-iw ssmenεeγ-tent-id, maca, ur ẓriγ anida ad rreγ ixef-iw tura, i tagi mačči d tawaγit? Aγyul: Kečč allen-ik d tiẓerqaqin, zemrent a γ-d-ttakent tafat ula deg yiḍ yerna tessneḍ-as i εawaz. Kker kan ad tedduḍ yid-neγ γer Tizi n Kulal ad nmeddeḥ akken s umata, ayen d-nessas a t-nebḍu, ad neṣṣeṛ tagnit! Amcic ur yezzi, ur yenniḍ, din din yenṭeḍ deg-sen am ddkir, yedda yid-sen. Akken zegren akin i Mayu ( Imecdalen), yefka-ten webrid zdat yiwen uεecciw n yezgaren, walan ayaẓiḍ yulin s ufella n tewwurt n wemṛaḥ-is mi d-yessufeγ akk agerjum-is, itedden s wafud amzun teqqes-it yemma-s n teqreḥ deg wul. Aγyul: Tesεuẓẓgeḍ-aγ s leεyaḍ-ik, d acu d ujenniw-agi i k-yewwten? Yak ur qqerṣen ara imurar n uqeṛṛuy-ik? D acu tettgezzineḍ akka? Ayaẓiḍ: Ma nniγ-ak ttkacafaγ, ttkacafaγ, kkateγ ula deg waccaren-iw yerna ẓriγ azekka ad tgerrez tegnawt. Azekka d ass n westeεfu, ulac tawuri, at waxxam ad sεun inebgawen, lalla attan tettheggi ad wwent yes-i lemṛaqi. γef wayen i d-ssufγeγ iẓuran n temgerṭ-iw s leεyaḍ, riγ ad kkseγ s wannect-a acayaḍ d uḥaṛuq-agi yekkren deg wul-iw. Aγyul: Amek a bu uqerru azeggaγ, d acu d-teqqareḍ akka? Tzemreḍ ad tafeḍ anda i k-yehwa ayen yifen tamettant, yya-d kan ihi ad tedduḍ yid-neγ γer Tizi n Kulal ad tmeddḥeḍ ula d kečč γef yiman-ik! Agerjum atan tugareḍ Ṣaleḥ Weεmeṛ , meqqar s yes-k ad nekkes lxiq i widak a γ-d-yefken tameẓẓuγt ma yehwa-yak ad tbegseḍ agus, a d-tessiseḍ aγrum-ik. Ayaẓiḍ ulac akk anida yezmer ad yaf asumer ( proposition ) am winna, yedda yid-sen war alluy d uṣubbu. γas akken iḍarren-nsen kecmen adrar, jban akin i Tigejda, iḍ deg webrid i ten-yeṭṭef. Zzin-as-d i yiwet tkerruct d-mlalen γef yiri n webrid uγen, yal wa yeṭṭef amḍiq-is γuṛ-s akken i t-iwulem, ran ad sεeddin dinna iḍ-nni. Aγyul d uṭarus ẓẓlen seddaw n tkerruct, amcic yeckunteḍ γef yiwen ufurek ma d ayaẓiḍ yuli almi d tacebbubt. Kra n tegnit kan almi iwala uyaẓiḍ tiftilin ttdeqdiqent deg yiwen wemḍiq i wumi ssawalen yemdanen aswel. Amḍiq-agi yusa-d ddaw Tigejda, yelha aṭas i tukksa n lxiq ama di tegrest neγ deg unebdu. Akken yessaweḍ uyaẓiḍ isali n teftilin i iwala i imeddukal-is, yenna-yasen weγyul: Yyaw kan ihi ad nernut tikli ar dahin, ahat d kra n wexxam wahi, dagi d yir amḍiq i tguni! Aṭarus: Ladγa ma nerna nufa ulamma d kra n yeγsan a ten-jqejqeγ, asekkur, timellalin. Teddun, ttimγurent taftilin-nni zdat wallen-nsen, ḍefren lewhi-nsent almi d-ufan iman-nsen zdat yiwen lbeṛğ amaynut annect-ila-t. Aγyul iḍal si ṭṭaq s uεenqiq-is aγezzfan akken ad iwali d acu yellan. Ayaẓiḍ: Aha fru-yaγ-tt-id, ini-yaγ-d d acu twalaḍ a ddin qessam-ik! Aγyul: Tirbutin n yal d lewqam n wučči d tissit, yal tarbut zzin fell-as imakraḍen, meccḥen seg tiẓeṭ yellan deg-s s tawant d westummen. Ayaẓiḍ: Ah ya ssiεqa! D nekkni i wumi d-tewwi ad nessider kra deg yimawen-nneγ, aql-aγ njaf si laẓ. Aγyul yecna-yas-d kra n imeslayen seg tizlit n umedyaz-nneγ, yenna-yas: “ Mdel tiṭ-ik tuγaleḍ, lemmer ( X )a k-id-nessaki!”. Uγalen myesmuqalen akken ma llan, yal wa yessaked wayeḍ s allen-is, gzan, ḥulfan akk yessefk a d-afen kra n ttawil akken ad snejlin imakraḍen-nni. “ win yettnadin, yettaf daγen”, ula d nutni ufan-d tikti-agi: - Aγyul yessuli idaṛṛen-is imezwura almi d ṭṭaq. - Aṭarus ineggez γef teεrurt n weγyul. - Amcic yeckunteḍ almi yewweḍ γer nnig tzagurt n weqjun. - Ayaẓiḍ d-yegran d aneggaru, yessrafeg, yuli γef uqeṛṛu n wemcic, ssulin taqebbet n Eiffel ( Tour Eiffel ). Akken ṣeggmen imeddaḥen n Tizi n Kulal iman-nsen akken iwata, serrḥen i igerjyam-nsen, uqmen-asen i imakraḍen-nni tamuffirt n usefqeε s ccna n akappella. Suγen γef yiwet tikkelt: Aγyul yesmermiḥ, aqjun yesseglaf, Amcic yesmiεεiw ma d ayaẓiḍ yerra-tt i tuddna. Imcumen-nni n imakraḍen wa yedduqes, wa yefrawes, wayeḍ yettlejlij, ulac win inudan deg-sen aqerruy-is yufa-t imiren. Wa yeqqaṛ-asen d iεessasen, wayeḍ d lejnun, kra d tiwkilin, llan ula d widak iγilen d at laxert i d-yekkren. Yekker-itt hetwel, s timdeḥḥest i yeffγen si tewwurt, yal wa yekkat amek ara yessenser idaṛṛen-is d amezwaru. Imakraḍen ffγen d tewwurt, imeddaḥen rẓan ṭṭaq kecmen s tazzla, rsen-asen i wučči d tissit-nni almi ur zmiren ara ad ssemḥiḥden iman-nsen, ččan sennig tawant, amzun aseggas mačči ssadren kra n telqimt seg imawen-nsen. Akken ssulin aεlaf, tuffẓa, tuččit, anγab d tissit, ssexsan tiftilin, yal wa yessers iγsan-is akken yennum d wakken iḥemmel ad yeṭṭes. Aγyul yeẓẓel zdat n tewwurt γef usaγuṛ, aqjun deffir tewwurt, amcic γef yiri n lkanun i lḥemman ma d ayaẓiḍ yuli γef yiwen ufurek n tneqlet d-yeknan s axxam. Tagnit tamecṭuḥt kan tewwi-ten tnafa akken llan, kecmen asif n wudi d tamment. Imakraḍen-nni nnejlan metwal tamurt n igawawen, d tikli wwḍen taddart n Buεednan, ula d imḍebbeṛ-nsen yezmer ad yili n dinna. Taddart-agi n Buεednan d yiwet seg tuddar n lεerc Ibudraren, tusa-d di tγiwant n Muḥya “ A nnger-im a taγeddiwt!”. Akken d-walan si yiwet tiγilt n wedrar xsint teftilin di lbeṛğ-nni, yenna-yas yemḍebber n imakraḍen i yiwen Σemran gar-asen: atan xsint teftilin di lbeṛğ, aweḍ kan a Tafat n ddin γer dahi! Kečč n dagi tessneḍ yakk iberdan, tessneḍ tamurt, mačči am wigi d-newwi yid-neγ si Lezzayer tamaneγt n yedles aεrab ad sbuḥrun idaṛṛen-nsen di timiṭ n Ǧerğer. Ssefqed kan s lexmata akken tezgiḍ tettgabareḍ tiγaltin am wuccen, wali ma ffγen lejnun-nni neγ ala! Tafat n ddin yuγ-as awal am tnamit, akken yewweḍ γer din, yuẓ γer zdat n lbeṛğ, yefka tameẓẓuγt-is tazwara, yufa teγli-d tsusmi, izi ma iεedda-d yezmer wemdan a s-isel. Yekcem s axxam, yerra γer texxamt n usewwi, segmi ttirriqent wallen n wemcic γef yiri n lkanun, iγil-itent d isufa, yekna γur-sent akken ad yesmendeg s uṣuḍu. Amcic uḥṛic yessenta-yas taccarin-is deg wudem-is, yegzer-it akken yessefk, yeğğa-yas-d tiγerṣi ur jebbṛent tfawtin. γas akken teqṛeḥ n wegzar d lfeqεa iγef ur yebni, yeεreḍ wemcum ad yessemneε idaṛṛen-is, yewweḍ kan γer tewwurt, yeffeγ-as-d weqjun iεemmej deg-s nnig tgecrirt-is, yeččur-d iεenfuren-is d tacriḥt n umessaḍ-is. Yewweḍ s afrag, yekker kan ad yazzel, imekken-as-d weγyul s idaṛṛen-is ineggura s aεrur-is, iṣekkek-it-id, yefka-yas-d tiγrit am tidak yettak Brusli ( Bruce Lee ) i widak yettnaγen mgal-ines deg isura-s n lkarati, yesdegdeg-as akk iγsan-is. Ma d ayaẓiḍ d-yeffeεfaεen si tnafa seg usuγu d wesmermeγ n Tafat n ddin, yessummel-it s tuddna-s, am win yessekren fell-as ṭayhuh, yessawel s wafud: Qiqqiεεεεεεuuuuuuuuuuu!!! Tafat n ddin yeẓmeḍ neγ yekmes akk iman-is, iserreḥ d tazzla am waḍu, yewweḍ kan s imḍebber-is, yenna-yas: A Tawaγit, a tawaγit-nneγ! Lbeṛğ-nneγ tura yettwazdeγ yerna mačči d kra. Ufiγ-n yiwet teryel, tegzer-iyi-d yakk udem-iw s waccaren-is yugaren imegran. Zdat wexxam yettεassa yiwen uεessas s lmus deg ufus, yessenta-yi-t-id deg umessaḍ-iw, yewwi amur-is. Deg wefrag teẓẓel kra n lḥiyya d taberkant teγli-d deg-i s iqjemyar s azagur, ula γef lqermud iεejjeṛ yiwen n bab igenwan-nsen, yettεeggiḍ-d, yeqqaṛ-asen: Awit-t-id γer dagi uεeffrit, uεefniḍ-nni! Ssiwḍet-iyi-t-id s ifassen-iw lmettwet! Ihi tura, ḥala tarewla i d iyi-d-yessmenεen. Seg yimiren ur uγalen imakraḍen zzin γer lbeṛğ-nni si tugdi, ma d imeddaḥen εezzben-as dinna akken iwata, ufan iman-nsen nezzeh, uγalen ur zmiren ara yakk ad ğğen axxam am winna. --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- ( M iγiγden ( Aschenputtel ) Asmi tuḍen massa Ufella, tameṭṭut umerkanti ameqqran n lεerc awaqur, akken kan twala iman-is tenṭer, tettsawam-itt-id tmettant, tessawel i yiwet yelli-s tesεa, tesγam-itt-id γur-s γef yiri n wusu ideg tella teẓẓel, tenna-yas: A yelli n tasa, ili-kem d taqcict yesεan anamek, ayen n dir akk xḍu-yas! Yakuc ad yili yid-m yal ass, ma d nekk a kem-id-ttwaliγ seg igenni, ad ttεassaγ fell-am. Akken tessuli ameslay, bernent wallen-is, teẓẓel-as i tmettant deg irebbi-s, taγawsa tewweḍ bab-is. Taqcict tessefqad aẓekka n yemma-s yal ass, tettru fell-as war cceḥḥa, teqqim daγen d tuḥdiqt tuγ-as awal. Mi d-tewweḍ tegrest yessa wedfel am tmeḥremt tacebḥant γef uẓekka n yemma-s, akken d-tezzi tefsut, iḍall-d kan yiṭij akka acemma γef tmurt, iderrez-as baba-s tameγra n rrcil, yewwi-d tameṭṭut terna tegla-yas-d s snat terbibin. Tullas-nni d-tewwi yid-s cebḥen wudmawen-nsent mačči d kra, maca ulawen-nsent berrikit am tuggi taqburt yuli wabbu si ddγel d wayen icemten. Ngum akk d-rsen iḍarren-nsent deg wexxam, rzan-d yir ussan imcumen γef teqcict d-teğğa yemma-s d tagujilt. Tenna yiwet deg-sent i tayeḍ tullas-nni zdat-s: I uqerru-agi n teγyult, yid-neγ ara tedder? Tenna-yas i nettat s udem-is: “ Win yebγan ciccu yezlu beεεu, win yebγan lesfenğ yefk nanna-s”, daγ kemm a tuḥrict ma yella-yam pappa “ aγrum” deg wul, yessefk a t-id-ssisnent tfettusin-im, ihi γas kker γef yiman-im, cemmer i iγallen-im! Ẓedment fell-as di snat yid-sent, kksent-as s wesxenzeq akk iceṭṭiḍen imelḥanen d tarkasin tatrarin telsa, ḍeggrent-as deg wemḍiq n lqecc-nni tacekkart i uglim d icifaḍ i iḍarren-is “ Ssersent deg-s ayen ssersen waεbaben di Tmazγa”. Nnant-as: Wali, wali ay agejdur akka tettreqriq zdat-neγ s warquqen-ahin a tt-yeččen, treffed aεenqiq-is deg igenni am yelli-s n ugellid s uburrez d nnefxa! Aha rfed tiqeṣrit-im tura, zwir akka zdat-neγ γer texxamt n usewwi! Ttaḍṣant fell-as, ssenεatent-as anida d wacu yessefk ad tettḍummu yal ass. Tudert-is gar-asent tugar tin n yal taklit di tallit talemmast, teεkef seg wefraḍ n leγbar deg udaynin, aḍummu n iḥuccan deg wexxam d berra, aseyyeq, anejruḍ n usaγur, asired n iceṭṭiḍen, taruẓi n tregwa di tebḥirin, aḥuccu n weslen d wulmu terna tettagem-d aman si tala d wahin d tahin... Ayen akk yugaren adrar-agi n leqdic yuran di twenza-s, d ddemmar n yir lehdur d weskeεrer-nni skeεrirent fell-as terbibin n baba-s. Yal mi ara ṭṭreḍqent wallen-nsent fell-as, γas ma s tuddma, ibibbi d εeggu i d-tekcem s axxam, rennunt-as urfan, ssurugent kra γef tγerγert am yirden d wayen-nniḍen, ttgallant deg-s ar tefru iḥuccan fell-asen am wakken yessifif uγerbal aclim neγ ma tuder-as teḥdert n weγrum deg yimi. Ula d tameddit mi ara tesred, tefser tgeswaḥt yekkren ngum tanekra n wass si rrḍiḥ d nnṭiḥ war asteεfu, ur tt-id-yettṣaḥ ara ad tessers iγsan-is deg wusu, ala. Teggan γef tγerγert s iri n lkanun, d iγallen-is i d tasumta. Rnant-as llaqubat, ssawalent-as M iγiγden imi tt-tuli tebrek seg wabbu yakk d wammus n iγiγden. Yiwen wass yekker baba-tsent ad yerzu γer walzuz ( agdaz, ssuq ) s uεudiw, yesteqsa tirbibin-is d acu ssarment ad sent-id-yeglu yes-s, yiwet tessuter deg-s iceṭṭiḍen imaynuten igerrzen, tayeḍ d tiwiztin. Yuγal yenna-yas i kemm a M-iγiγden, yella kra ad am-d-awiγ ? M iγiγden: Teẓriḍ a ba, afurek amezwaru a k-d-iqasmen deg webrid mi ara taliḍ γef teεrurt uεudiw ma d-tuγaleḍ s axxam, qerrem-iy-id aqeclaw-is, glu-yid yes-s ttxil-k! Argaz yuγ-asent awal, yuγ-d iceṭṭiḍen imaynuten igerrzen d twiztin yerna yeṭṭef-d s lemεemmda abrid n teẓgi s axxam akken a s-d-qasmen ifurkan. Amezwaru d-yemmuger yewwet-it-id s acelqiε, yeγḍel-as ula d lemḍella yelsa i uqerruy-is, yegzem-d seg-s aqeclaw, yewwi-t-id yid-s. Mi d-yewweḍ s axxam yal ta yefka-yas ayen tessuter deg-s, maca ḥala M iγiγden i s-yennan tanemmirt-ik a baba. Azekka-nni tessefqed s aẓekka n yemma-s am yal ass, tewwi yid-s aqeclaw-nni, teẓẓa-t γef uẓekka, tettru, tettru, tettru almi uγalen imeṭṭawen-is ugaren taεwint, yeswa yis-sen uqeclaw-nni. Aqclaw-nni yegma yerna yeffeɣ-d seg-s yiwen useklu “ ttejra “ igerrzen. M iγiγden tuγal trezzu kraḍ ( 3 ) tikkal deg wass γef uẓekka n yemma-s, tettru, tettεenni seddaw useklu-nni. Yal tikkelt tettwali yiwen wefrux d acebḥan yettaddad ger ifurkan-is. Mi tεenna deg-s kra, a s-t-id-iḍegger din din war tuzzya d tunnḍa neγ yejneε yefneε, ugur ur yelli. Yewweḍ-d wass ideg agellid n at Mliyikečč ira a d-yesseḥḍer tameγra ideg a tt-id-uraren iḍebbalen, icennayen, tawsa d waẓ akin, a d-yenced akk tullas n yal tamnaṭ akken ad yefren mmi-s tin a s-yeččaren tiṭ. Akken d-yewweḍ isali tirbibin n baba-s n M iγiγden, uccagent γer lewqam war ma uḥtament. Ssawḍent-as isali ula i nettat mi akken d as-ssawlent, nnant-as: Aha tura eğğ leqdic-nni, yya-d mceḍ-aγ iqerra-nneγ, wenneε-aγ, gerrez-aγ, ṣfeḍ-aγ daγen tarkasin alamma ttirriqent akken yessefk, nennubget s tujjma deg lberj ugellid ilmend n tmeγra ara yesker akken a d-yaf mmi-s tin ara yessenquqlen ul-is, ad tuγal d tameṭṭut-is. M iγiγden teqdec-asent akk ayen urğant seg-s, maca tettru daγen, acku ira wul-is ad teddu γer ccḍeḥ ula d nettat. Tessuter di ya n baba-s “ tameṭṭut n baba-s” ad as-tanef ad teddu d yessi-s. Ya n baba-s: Amek a yelli? Kemm a M iγiγden yugaren sidna Yub ara yeddun s wammus d tebrek-nni yakk i kem-yulin γer tmeγra ugellid? Ula d iceṭṭiḍen d tarkasin n menwala mačči tesεiḍ-ten am kemm am tezzyiwin-im, ad aγ-d-ternuḍ tura ccḍeḥ-im? Ah a lalla, ah a lalla! Seg wakken teggumma M iγiγden a s-tebru i wawal, terẓa-yas aqerru i ya n baba-s s uεenni, tuγal tesseγli-d imeslayen-agi seg yimi-s taggara, tenna-yas: Atan ssurgeγ-am iγiγden γer teqbuct n tεedsin, ad am-fkeγ snat tmirin (sswayeε), ma tessawḍeḍ tṣefḍeḍ akk lğerra iγiγden, terriḍ yal aεeqqa yettirriq amzun werğin yumis, ad medleγ allen-iw, ad am-anfeγ ad tedduḍ yid-sent. Taqcict akken tesla i lehdur-nni, teffeγ γer berra, terra γer deffir teḥnact, tessawel s igenni: "Ay aεessas ur nettcax, ay at wass-a d yimiren. Aznet-iyi-d yakk ifrax, ceyyɛet-iy-id itbiren! Yal wa s tqabubt s txenfuct, ad yeṣfeḍ iγiγden seg teqbuct!” Tekcem γer teḥnact, tessa yiwet tmeḥremt tazedgant γef tγerγert, tesmar-d γur-s tiεedsin-nni s iγiγden isebken fell-asent, teslal kan taqbuct-nni s waman almi s-d-ččuren sin yetbiren tawwurt, din din ḍefren-ten-id akk yefrax yellan seddaw igenni, mecḥen akk iγiγden-nni. Itbiren rran akk tiεedsin s wenγab d uγiwel γer teqbuct, ur tewwiḍ ara timirt ( ssaεa ) tefra taluft, srafgen akk yefrax, uγalen s imeḍqan-nsen. Yennecraḥ wul n teqcict almi d ayen kan, tγil ad teddu γer tmeγra war uguren, tewwi-yas taqbuct-nni i ya n baba-s. Maca tameṭṭut tenna-yas: Ala a M iγiγden, ur tesεiḍ ara iceṭṭiḍen yerna ur tessineḍ ara ad tceḍḥeḍ, ad rwun kan deg-m medden taḍṣa! Akken twala tserreḥ daγen teqcict d imeṭṭi, tuγal tenna-yas: Lemmer ad tṣefḍeḍ tikkelt-agi iγiγden seg snat teqbucin n tεedsin di yiwet timirt, ad tzemreḍ ad tedduḍ.“ Tenna-yas i wul-is“. D awezγi ad tefru taluft am ta. “ Akken d-terwi ya n baba-s snat teqbucin n tεedsin deg iγiγden, teffeγ daγen teqcict γer deffir teḥnact, tessawel s igenni: Ay aεessas ur nettcax, ay at wass-a d yimiren. Aznet-iyi-d yakk ifrax, ceyyɛet-iy-id itbiren! Yal wa s tqabubt s txenfuct, ad yeṣfeḍ iγiγden seg teqbuct!” Tessa timeḥremt tazedgant γef tγerγert, tesmar γur-s tiεedsin-nni ulin iγiγden, wwḍen-tt-id daγen sin yetbiren d imezwura, drus kan almi d-ddan yefrax akk di lejfar-nsen am tikkelt tamezwarut, ur yewwiḍ ara wezgen n timirt taluft tefra, Faḍma teεqel argaz-is, ifrax bernen s anida d-kkan. Ul n teqcict yennecraḥ yules, tγil dayen tewweḍ asirem-is, ad teddu γer tmeγra. γas akken tessas-d ayen yellan d awezγi, ayen yugaren daγen tiwin n uyefki n tsedda di tculliṭ n mmi-s, n waman iγef mnaqaren idurar neγ tukksa n tmellalin ddaw tsekkurt ur tettfaq, maca tenna-yas ya n baba-s: Ur yelli d acu ad am-d-yawi yakk wannect-a, ala ur ttedduḍ ara yid-neγ, acku ur tesεiḍ ara iceṭṭiḍen yelhan yerna ur tessineḍ ara yakk ad tceḍḥeḍ, ur nestufa ara ad rwun deg-neγ medden taḍṣa di lğal-im. Tezzi-yas-d i M iγiγden s weεrur, ulint nettat d yessi-s-nni yessalayen iman-nsent, yettawin iεenqiqen-nsent deg igenni si zzux d lfux γer tcariṭ zzuγren iεudiwen, ğğant-as-d aḍu γer deffir, tḥulfa s yiman-is tmeγduṛt amzun iṣeffer-as wewtul. Akken d-tufa tegra-d kan iman-is deg wexxam, tekker terza γef uẓekka n yemma-as, tebded seddaw useklu, tettεenni, tessutur deg-s, teqqar-as:
“ Huzz iman-ik, mḥiḥḥed ttxil-k ay aseklu, akken igenni ideg tella yemma, s wureγ d lfeṭṭa ad iyi-d-yeglu!” Iḍegger-as-d wefrux-nni acebḥan tiqnedyar yettwaruccen s wureγ d lfeṭṭa yerna-yas-d tibacmaqin yettwaksun s leḥrir i iḍarren-is. S uγiwel i telsa M iγiγden tunṭict-nni n at igenwan, teṭṭef abrid s tazzla s axxam n tmeγra, ula d ya n baba-s d yessi-s ur tt-εqilent ara, γilent akk d yelli-s n kra ugellid n tmurt-nniḍen. Tugar Nuja Uteryel di ccbaḥa s tqendurt d tarkasin-nni d-telsa. Timcumin-nni ulac akk anta i wumi yenna wul-is deg-sent, ahat d M iγiγden tagi, ma yella kra n tin i tt-id-yemmektin imiren, tγil attan teẓẓel γef yiri n lkanun ulin-tt ilefḍan neγ tṣeffeḍ iγiγden i tεedsin. Akken ḍallent wallen n mmi-s ugellid fell-as, yebded wul-is kra n tegnit, lemmer i sen-yehwa i yizan a s-ččaren imi-s, tawwurt teldi, rgagin icekkaben-is wergaz akken yessefk. Yessekna aqerruy-is zdat-s almi d tikli ad yessuden iḍarren-is, yeẓẓel afus-is γur-s, yessuter deg-s s teḍṣa n wul d leḥdaqa ma yella yehwa-yas ad tecḍeḥ akk yid-s. Segmi i d as-rsen i ccḍeḥ deg sin yid-sen, iḥulfa wergaz s yiman-is amzun yekcem igenni wis sa ( 7 ), ur yezmir ara yakk a s-iserreḥ akken ad yecḍeḥ d tayeḍ akken yella ngum a tt-iwali mi akken ineṭṭeg am ifeṭṭiwej si ta γer ta. Ula mi ara d-temmeγ kra n yiwet seg sut tinzar yezgan ulint d asawen, a s-teẓẓel afus-is akken ad yecḍeḥ yid-s, yugi, yeqqar-asent: D tagi, d tagi kan ara ceḍḥeγ! “ Sennig lewqam d txeṣṣart”. Akken qqerṣen iḍarren-nsen seg uzedwi d uhuzzu n tqeṣrit, d tikli ad tekfu tmeγra, tekker ad tuγal s axxam, ira ad yeddu yid-s a tt-iwanes deg webrid, acku ira daγen ad iẓer ansi-tt d win tt-ilan. Tesseɣfel-it kan almi yezzi udem-is γer tama-nniḍen, tekka tawwurt tessenser iman-is, teṭṭef abrid-is s tazzla, terwel. Yemdekwal-d kan, iger tamawt teffeγ, ulac-itt dinna, yeḍfer-itt si zdeffir. Akken d tikli a tt-awḍen iḍarren-is, tuγ-itt tegnit tessaweḍ yakan γer zdat wexxam, iwala-tt mi akken tekcem deg iseqqif, tezger-it kan, tekcem tessedreg aqerruy-is deg yiwet texxamt n yetbiren. Γas ur yessegmeḍ ara s tmuγli, ur iwala ara sani terra, maca icumm-itt γer din i tekcem, yurğa-tt dinna melmi ara d-teffeγ, almi i d-yejba baba-s n M iγiγden yufa-d mmi-s n ugellid yettrağu taqcict, yenna-yas: Ttnadiγ yiwet teqcict, ad tili tekcem γer texxamt-agi n yetbiren, teffer. Argaz yekker yeγḍel-d igenni γef tmurt, yesgerjej yakk taxxamt-nni, yeγḍel-itt-id, yesteqsa ul-is, yenna-yas: Tezmer ahat ad tili d M iγiγden? Terreẓ akk texxamt, ulac d acu ufan. Uγalen kecmen s axxam, ufan tuγ yiwet teftilt d tamecṭuḥt kan akka, ula d tafat-is tettak anzi γer tin ttwalin wid yezεillimen, M iγiγden teẓẓel γef yiri n lkanun am tnamit, udem-is γumment-t tbuxin. A ziγ teffeγ si tewwurt n deffir n texxamt-nni, tewweḍ s temzizzelt γer ddaw useklu-nni i γer tettεenni, tekkes iceṭṭiḍen yakk d tarkasin-nni telsa, tessers-iten s ufella uẓekka n yemma-s, yeddem-iten wefrux-nni acebḥan, nettat terra-d ijerbuben-nni iqburen i idisan-is, tuγal s lemḥirat s amḍiq-is n tguni, teḍla tibuxin i wudem-is, teẓẓel am ulaxert γef yiri n lkanun, terra-tt i lweεd ucexxer. Azekka-nni akken tendeh daγen tmeγra, lγaci derrzen ttalsen, baba-s, ya n baba-s d yessi-s uγen abrid ula d nutni s axxam ugellid, nettat teεna aseklu-nni n tjuztin, tenna-yas: “ Huzz iman-ik, mḥiḥḥed ttxil-k ay aseklu, akken igenni ideg tella yemma, s wuraγ d lfeṭṭa ad iyi-d-yeglu!” Iḍeggeṛ-as-d wefrux acebḥan taqendurt yifen tin n yiḍelli-nni s waṭas. Irgazen akk yellan din mi akken tebded γef yimi n tewwurt n wexxam n tmeγra amzun tewwet-iten lmeγla, ffγen-d iseqḍiḍen n wulawen-nsen, ḥala aggur n tziri iγef terna ad temyuṭṭaf yid-s afus deg ufus. Mmi-s n ugellid yella yeṭṭef tiγmert, allen-is ceṭṭḥent akka d wakka ansi ara d-tejbu. Din din yenṭeg fell-as, yeẓẓel γur-s afus-is, yeḍṣa-yas seg wul, yessuter deg-s akken ad tecḍeḥ yid-s. Seg yimiren ḥala yid-s i d as-yers i zzwi-tt rrwi-tt, ulac akk tayeḍ i ira ad yecḍeḥ. Tin yecmumḥen yid-s si tidak-nni ur tettawi ara tγerγert si nnefxa, yini-yasent: D tagi kan, d tagi, ḥala yid-s ara ceḍḥeγ!!! Akken d tikli ad tekfu tmeγra, tuγal s axxam, mmi-s ugellid yeṭṭafar-itt s lexmata, ira ad iẓer anida tezdeγ. Tessemneε iḍarren-is γer yiwet tebḥirt d-yusan deffir wexxam, anida akken yella useklu n tfirsin-nni tiẓidanin am tamment. Teckunteḍ am jebbirdu γef useklu-nni, teffer aqerru-is ger ifurkan. Mmi-s n ugellid ur yeẓri anida tedda, igenni yerfed-itt, tiγerγert tessebleε-itt. Yurğa almi d-iεedda baba-s n teqcict, yenna-yas: “Taqcict-nni taberranit n yiḍelli, ula d ass-a tenser-iyi, ad tili teεluleq γef kra n ufurek n useklu-agi n ifires”. Argaz yesteqsa iman-is: “ tezmer ad tili d M iγiγden”?, yewwi-d tagelzimt, ijeggeḥ akk aseklu-nni, yerra-t amzun d iεekkazen-nni iγef yettali ssenğaq, ufan aḍu iceṭṭeḥ, ma d taqcict tsumm-itt tγerγert. Akken kecmen s axxam, teḍra-yasen am yiḍelli-nni, anida d wamek tella M iγiγden i tt-in-ufan. Nettat tuḥrict tejgugel γef yiwen ufurek si tama, tenṭeg am tebkit γer wayeḍ di tama-nniḍen, tneggez γer tγerγert, terwel, teεna daγen Aseklu-nni n tjuztin, terra-yas i wefrux acebḥan iceṭṭiḍen icebḥanen, telsa ijerbuben, tuγal s amḍiq-is n tguni, anida tt-in-ufan teẓẓel. Ass wis-kraḍ n tmeγra, akken uγen abrid-nsen daγen iεeggalen n twacult s axxam n ugellid, teεna ula d nettat aseklu n tjuztin d-yemγin γef uẓekka n yemma-s, tenna-yas: “ Huzz iman-ik, mḥiḥḥed ttxil-k ay aseklu, akken igenni ideg tella yemma, s wureγ d lfeṭṭa ad iyi-d-yeglu!” Iḍegger-as-d taqendurt yifen akk tiqnedyar ssnen yemdanen, werğin telli yiwet am nettat yerna-yas-d tarkasin n wureγ. Akken tewweḍ s axxam n tmeγra yebded-asen umeslay i lγaci-nni yellan din, wa yeεreq-as d acu a d-yini, wayeḍ γas ur yekcim ara εemrayen, maca ur yezmir ara a d-yessali awal, amzun yeṭṭef-it buberrak, yal wa, yal ta d acu n uεewwiq d-yemlal. Mmi-s ugellid ḥala yid-s kan i yecḍeḥ daγen ula d ass-nni, yeṭṭef deg wawal-is, yeqqar-asent akk i sut tεenqiqin-nni yulin deg igenni: γas ssersemt iman-nkent, nekk d tagi kan, d tagi, ḥala yid-s ara ceḍḥeγ!!! Akken d-yewweḍ lawan ideg ara teqqel s iγiγden yuran di twenza-s, ira wergaz a tt-yissiweḍ s axxam, a tt-iwanes deg webrid, maca nettat tessenser daγen iḍarren-is s uγiwel mi akken yezzi udem-is s anda-nniḍen. Ula d netta daγen d uccen, yendi-yas ticerket war ma tfaq. Yendeh i sin yemγiden-nsen, yenna-yasen: mi tt-twalam kan tusa-d, nneγlet tiquftin n llazuq γef tseddarin, ur tettut ara ula d iran! Γas akken tessufeγ-d iman-is si tseddarin-nni ideg d as-teḍra am tin d-izegren asif aεebbas mi ara d-yeḥmel, maca tessegra-n deffir-s tarkast-is taẓelmaṭ, yeckunteḍ deg-s llazuq, yeqleε-as-tt-id. Mmi-s n ugellid yufa-d tarkast-nni tessegra deffir-s, yerfed-itt, yufa-tt d tameẓyant, d taleqqaqt yerna d ureγ akken ma tella. Azekka-nni yekker-d mmi-s ugellid, yuγ lewhi n webrid-nni tettaṭṭaf M iγiγden yal mi ara s-terwel, yewweḍ γer zdat wezrib yellan deffir n wexxam-nsen, yemlal-d baba-s d amezwaru, yenna-yas: Ḥala tin i wumi a d-tezg tarkast-agi n wureγ ara yuγalen d tameṭṭut-iw. “ Nnecraḥen wulawen n terbibin n baba-s n M iγiγden akken yessefk, acku γur-sent tiqejjirin gerrzent”. Tameqqrant deg-sent tewwi tarkast-nni γer texxamt-is, tedda yid-s yemma-s, maca ur s-d-tezgi ara, ur tezmir ara ad tessekcem tifednan-is timeqqranin. Tefka-yas yemma-s ajenwi, tenna-yas: Ax gzem tifednan-im! Mi ara tuγaleḍ d tameṭṭut n mmi-s n ugellid, maεεac ad telḥuḍ γef uḍar. Taqcict tuγ awal n yemma-s, tegzem tifednan-is, tessekcem aḍar-is di tarkast, tessebleε teqreḥ, teffeɣ-d γer mmi-s n ugellid. Yessuli-tt sufella n teεrurt uεudiw-is, yesγam-itt zdat-s, yewwi-tt yid-s a tt-yerr d tameṭṭut-is. Yesεedda-ten uεessas zdat n uẓekka n yemma-s n M iγiγden, qqimen sin yetbiren γef tcebbubt n useklu-nni n tjuztin, akken wwḍen γer zdat-nsen, cnan-asen-d tizlit-agi: “ Tarkast teččur d idammen, tamnayt-agi ur tettneḥcam. Ihi tislit iwulmen, d tin n-teğğam deg wexxam“. Mmi-s ugellid iḍall γer tarkast-nni, iwala ttfeggiḍen seg-s idammen, yebren aεudiw-is, yerra-tt s axxam, yenna-yasen: Ala, mačči d tagi i d tislit i d iyi-iwulmen, yessefk ad tqis weltma-s tarkast-agi! Tekcem γer texxamt, tessekcem tifednan-is war uguren di tarkast, maca agerz-is yeggumma ad yekcem. Tefka-yas yemma-s ajenwi, tenna-yas: Ax gzem agerz-im! Mi ara tuγaleḍ d tameṭṭut n mmi-s ugellid, maεεac ad telḥuḍ akk γef uḍar. Tuγ awal n yemma-s, tessekcem aḍar-is di tarkast s timdeḥḥest, tessebleε teqreḥ am weltma-s, teffeγ-d γer mmi-s ugellid. Yerfed-itt γef teεrurt n uεudiw-is, yesγam-itt zdat-s, yewwi-tt a tt-yerr d tameṭṭut-is. Akken wwḍen γer zadt useklu-nni n tjuztin, cnan-asen-d daγen yetbiren-nni tizlit-agi: “ Tarkast teččur d idammen, tamnayt-agi ur tettneḥcam. Ihi tislit iwulmen, d tin n-teğğam deg wexxam“. Yessaked wergaz s iḍarren n tmeṭṭut, iwala iqaciren icebḥanen d-telsa uγalen akk d izeggaγen seg idammen. Yebren-as aqerru i uεudiw, yerra-tt s axxam, yanna-yasen: Ula d tagi mačči d nettat i d tislit iwulmen, yella kra n teqcict-nniḍen tesεam deg wexxam? Baba-s n M iγiγden: Ala, ḥala yiwet yelli-s n tmeṭṭut-iw tamezwarut yemmuten. D tamecṭuḥt, tecmet, terka yerna teččur akk d iγiγden, d awezγi ad tili d tislit iwulmen. Mmi-s ugellid: Ssufγet-tt-id kan γer berra a tt-waliγ! Ya n baba-s: Ala, M iγiγden tumes aṭas. Mmi-s ugellid: Nniγ-awen aha ssufγet-tt-id a tt-waliγ! Teffeγ-d tmeṭṭut tebra i wallen-is, tessedreg akka acemma udem-is s ifassen-is, tekna zdat n mmi-s ugellid, netta yefka-yas tarkast-nni n wureγ. Teqqim γef yiwen uqejmur yersen deg wefrag zdat iseqqif, tessufeγ-d aḍar-is seg tqebqabin-nni n wesγar aquran telsa, tessekcem-itt deg tarkast-nni n wureγ, tusa-d fell-as s lqis. Akken d-terfed s uqerru, yessaked-itt mmi-s ugellid s allen-is, yeεqel-itt d nettat i d taqcict-nni iγef niqal yerhen temẓi-s lemmer ur tt-yufi ara. Isuγ si tmendit, yenna-yasen: D tagi, d tagi i d tislit iwulmen!!! Ya n baba-s d yessi-s ur d-tegri ara ula d tiqit idammen deg wudmawen-nsent, tekfa fell-asent ddunit. Mmi-s ugellid yewwi-tt di tkeṛṛust, akken wwḍen γer tewwurt tameqqrant n berra n lberğ-nsen, cnan-asen-d yetbiren tizlit-agi: Tarkast-a war idammen, tuklalem tiẓeṭ a tt-teččem. Tewwiḍ-d tislit iwulmen, anṣuf yis-m a tuḥdiqt, kcem! Ass-nni i tendeh tmeγra n rrcil “ Zwaǧ”, yeγli-d igenni γef tmurt, iwaqquren derrzen yid-s tameγra, usan-d ula d lγaci n leεrac-nniḍen d tmura-nniḍen, sa ( 7 ) wussan d sa ( 7 ) wuḍan yeqqnen di tnelli reddḥen imenduyar, cennun icennayen, iεumm walluy d uṣubbu. Agellid s yimmad-is yennecraḥ wul-is ahdum imi tuγal d tameṭṭut n mmi-s, ula d ya n baba-s d yessi-s yessers deg-sent ayen ur nelli, sellkent ayen ur ččint γef wayen sεeddant fell-as. M iγiγden d mmi-s ugellid akken i uγalen d imγaren, ddren s tayri di talwit almi d taggara n tudert-nsen. --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Ḥmiṭuc d Duduc deg teẓgi n ṭṭlam ( Hänsel und Gretel ) Tella yiwet teẓgi n ṭṭlam seddaw taddart n at Weεban, win a tt-ikecmen deg uzal qayli, ad teccirew yakk ṣṣura-s, ad iḥulfu s ucebbub-is yuli deg igenni seg rrebrab tessekcam s ulawen. Dda Mira bu yesγaren, tameṭṭut-is Miγisa d warraw-nsen Ḥmiṭuc d Duduc zedγen deg tlemmast-is. Dda Mira yettarra-tt ḥala i unegzum n yesγaren, maca amzun ulac d acu yettsami deg-sen, seg wakken temcubbak akk teẓgi n ṭṭlam am wakken yal afurek yellan deg-s yesni γer wayeḍ. Tawacult-agi n Dda Mira bu-yesγaren d taẓawalit almi d ayen, iεeggalen-is ur lḥiqen ara yakk iman-nsen, ula d aγrum aḥefrur ur teṛwin ara. Yiwen wass ger wussan, akken d-tewweḍ tmeddit , yeẓẓel dda Mira bu-yesγaren deg teγmert , yeṭṭef aqerruy-is yesnuzgum, yuγal yenna-yas i tmeṭṭut-is: Amek ara nekkes tura laẓ i warrac-agi? Nekkni s timmad-nneγ ata yeṭṭeḍ-itt mmi-s, ur d-yegri kra n weεwin i s ara nemmager ussan xerṣum ad nessebded tigecrar-nneγ”. Terray-as-d awal tmeṭṭut, tenna-yas: Teẓriḍ amek ! Tegra-d kan ad neglu yis-sen azekka s alqaε n teẓgi, a ten-nessiweḍ ḥala ma d anida ur s-ttafen ara yakk ixef-is i tuγalin, yal yiwen deg-sen a s-nekmes tiḥdert n weγrum s afus-is, mi ten-nesseγfel kan akken ur ttfaqen ara, ad asen-neğğ aḍu γer deffir. Dda Mira bu yesγaren: Ala a tameṭṭut, wagi d yir ttawil, ur zmireγ ara ad sseγreγ tasa-w fell-asen. Amek akka a n-ğğeγ arraw-iw deg welqaε n teẓgi, nekk a d-uγaleγ s axxam? Miγisa: A ziγ kečč d timint ay axessar-iw! Ihi anef-as akka, a d-terzu tmettant, a d-taf meqqar d acu ad teddem, ihi a γ-terfed deg ukkuẓ ( 4 ) yid-neγ γef yiwet tikkelt. Yelha wakka? Yeffeγ fell-ak wayagi? Dda Mira bu yesγaren yeεfes γef wul-is iwufeq-itt. Ḥmiṭuc d Duduc seg wakken ur ten-yeğği ara laẓ ad ṭṭ̣sen, slan-d akk i ugejdur-nni yettrağun tiqerray-nsen timeγdurin. Duduc iserreḥ yeẓri-s d imeṭṭi seg tugdi, tuγal tenna-yas i gma-s: tura teḍra twaγit. Ḥmiṭuc yenna-yas: ssusem, ssusem a Duduc, ulac akk d acu ara tagadeḍ; a d-afeγ ttawil a weltma, γas kkes anezgum i wul-im! Yeğğa imawlan-is almi ṭṭṣen, yesla-yasen kan cexxren, yekker γef yiman-is s leḥder, yelsa iceṭṭiḍen-is, yessenser iman-is γer berra. Iḍ-nni yettak anzi s ass seg wakken d-tessufeγ tziri tuccar-ines, ayyur-is i d-yessaknen udem-is akken yessefk yerra iẓra-nni yettiṛṛiqen amzun ssemγin-d allen n teẓrureq. Yelqeḍ-d aṭas seg-sen iẓra-nni, ibubb-d almi yugi ad yeddem, yuγal s axxam; Yenna-yas i Duduc: γas ur ttḥebbir i kra a weltma, llan iεessasen d at igenwan yid-neγ. Yemdel allen-is, din din yeṭṭeṣ. Azekka-nni ngum ur ğğin yetran igenni mi akken i ten-id-tessker Miγisa seg yiḍeṣ, tenna-yasen: Ass-a yessefk ad nessegmeḍ isurrifen-nneγ, ad nerzut γef welqaε n teẓgi akken a d-nezdem isγaren. Tuγal teddem-d aḥric n yiwen, yiwet teḥdert n weγrum, tebḍa-yasen-tt deg sin, tenna-yasen: Axet-n akin, ṭṭfet tura aγrum-agi, d ayagi kan i yellan, maca, mačči tura ara t-teččem, ar deqqal! Tuγal tezwar zdat-sen, nutni ḍeffren-tt. Duduc terra tiḥedrin-nni n weγrum deg snat s aqelmun-is, acku Ḥmiṭuc ulac akk γur-s kra n wemḍiq anida ara yeddem amur-is, iεebba i yiman-is iẓra-nni d-yelqeḍ deg yiḍ almi ur yezmir ad yeddem kra nniḍen. Lḥan akken ddeqs n isurrifen, Ḥmiṭuc yezga yessegray aḍar γer deffir, yerra iman-is yessakad s axxam. Akken iger baba-s tamawt γef wayen, iεeggeḍ fell-as, yenna-yas: Ḥmiṭuc, acuγer akka tessakadeḍ kra yekka wass γer deffir? Ḥmiṭuc: Nnaγ a ba, d amcic-iw acebḥan kan i ssakadeγ, atan yuli γef lqermud, yeqqar-iy-id s tfettusin-is awi yid-k talwit a Ḥmiṭuc. Miγisa: D nnεi-k d lberdeε-ik, wahin mačči d amcic-ik amellal, d iṭij i d-yewwten s aḥelyiw almi yuγal yettfeğğiğ akkahin. Ḥmiṭuc daγen mačči d amcic i iwala, d iẓra-nni d-yewwi yid-s i yesrus deg webrid γef tγerγert s lexmata wa deffir wayeḍ. Akken wwḍen γer yiwen uxenduq deg tlemmast n welqaε n teẓgi n ṭṭlam, yenna-yasen dda Mira bu yesγaren i warraw-is: Ahaw tura ẓewret γef yiman-nwen, awit-aγ-d isγaren γer dagi ad nessiγ yis-sen timess akken ur ken-igezzem ara usemmiḍ-agi yekkaten s aqerru! Ḥmiṭuc d Duduc ufgen am lebraq, din din ssulin tirect n yesγaren n maras annect n tqubbet, ssaγen timess yessekren ajajiḥ yekkaten ad imassi igenni. Akken twala Miγisa ajajiḥ-nni, tesla-yas yesseglaf am yeqjan yeṣṣḍen, tenna-yasen i warraw-is: Ay arrac, sseḥmut ihi kunwi γef yiman-nwen, steεfut akka acemma, aṭas i tuzzlem! Nekk d baba-twen ad nernu ciṭuḥ uṣubbu d akessar, a d-negzem kra n teqjemyaṛ, mi nesmed ttεebga igerrzen, a d-nuγal ad neglu yis-wen s axxam. Ḥmiṭuc d Duduc uγen-as awal, zzin-as-d i tmess-nni, yuγal yewweḍ-d lawan n imekli ččan tiḥedrin-nni n lḥif yerna imi slan i tyita n tgelzimt war addud, γilen d baba-tsen i yellan kan dinna γer tama-nsen. Nettat ziγen tiyita-nni mačči d tiγrit n tgelzimt, d amcum-nni n dda Mira bu yesγaren i sen-tt-yendin akken yessefk. D yiwen uqejmur aquran i iεelleq deg yiwet tkessart γer yiwen ufurek n useklu, yettawi-t waḍu akka d wakka, iceṭṭeḥ, yekkat deg waddag n wexnac, yessawal sakin am teγri n tgelzimt. Akud ur yelli d win yennumen yettrağu, azizwu yeḍfer-d azal, arrac yuker-iten naddam, ur uḥtamen ara d yiman-nsen seg εeggu n tmerğa almi xerrqent yes-sen tirga, teḍra yid-sen igeswaḥen am widak yezzren deg temda n leγrur. Akken d-ldin allen-nsen, yessaweḍ-iten-id yiḍ s tebrek-is d-yessufγen acciwen-is deg wemḍig ideg i ten-ğğan imawlan akken ad sseḥmun. Duduc tugad aṭas, tuγal testeqsa Ḥmiṭuc s imeṭṭi d wesxenfer, tenna-yas: i tura amek ara naf abrid yettawin s axxam lawan-agi? Ḥmiṭuc yekkes-as anezgum γef wul s tririt-is, yenna-yas: Aha kan a weltma ur yelli γef wacu a d-tγeḍleḍ igenni, wagi mačči yakk d aγilif, arğu kan ciṭuḥ ad twaliḍ! Tura a d-yeffeγ wayyur n tziri ad teẓreḍ amek ara naf abrid war uguren. Akken d as-yenna i teffeγ, iḍall-d kan wayyur, tufrar tafat-is γef tγaltin s umata, yeddem weqcic yeẓẓuγer weltma-s seg ufus, ḍefren iẓra-nni yella yesrusu-ten wa deffir wayeḍ akken tesrusu tzuxzuxt timellalin-is, wehhan-asen abrid s axxam s ufeğğeğ-nsen akken yessefk, fkan-asen-d yiwet tafat am tin d-ttakent teftilin yettaγen γef yiri n webrid n ukeṛṛus. Wwḍen γer tewwurt n wexxam, sṭebṭben deg-s, teldi-tt-id kan Miγisa, tufa-ten-id zdat wemnar, tewwet tmeṭṭut agejdur fell-asen, tettsuγu, teqqar-asen: Kellfeγ-awen aya d waya, tekfam tasa-w tamcumt, nekk γileγ dayen ur tettuγalem ara yakk a d-tezzim γur-neγ s axxam, d acu i ken-in-yeğğan akka almi d tura…i d yenna waḍu yenna wagu... Ma yella d dda Mira bu yesγaren yennecraḥ nnig waṭas yerna s tidet, ur t-yeğği ara yakk wul-is ad yemdel tiṭ, tasa-s daγen tella tḥebbek fell-asen. Kra n tegnit kan seg yimiren, ata yezzi-d daγen fell-asen laẓ d ameqqran, iḍurr-iten almi d ayen kan, Ḥmiṭuc d Duduc llan ttaken tameẓẓuγt, slan-as daγen i tyemmat-nni mi s-teqqar i wergaz-is deg wusu: Tura atan yegra-yaγ-d kan wezgen n temtunt ay argaz lεali, arrac-inna yessefk a sen-neg leqrar yerna s uγiwel. Tikkelt-agi a ten-nsukk wakali, a tt-necbek yakk fell-asen ḥala ma nesseεreq-asen cced n uyeddid, ad uγalen ur ttafen ara yakk lğerra n webrid d-yettarran s axxam-nneγ ma ulac atan ad tekfu fell-aneγ ddunit ula d nekkni. Argaz ageswaḥ yezzi-d fell-as daγen uγilif tikkelt-nniḍen, deg wul-is yesmenyaf ad yebḍu yid-sen talqimt taneggarut, maca imi tuγ tegnit iwufeq-itt tikkelt tamezwarut, yessefk-as ad yeṭṭef deg wawal-is i yefka yakan “ argaz d ameslay”. Ḥmiṭuc d Duduc ulac ameslay zeglen ur d as-slin ara. Akken ṭṭṣen imawlan, yekker daγen Ḥmiṭuc γef yiman-is, ira ad yeffeγ am tikkelt tamenzut γer berra akken ad yelqeḍ iẓra-nni icebḥanen yessakanen abrid deg yiḍ s axxam. Maca ur yezmir ara ad yeffeγ, acku d tamcumt-nni n Miγisa i iṣekkren tawwurt mi akken i sen-tt-id-teldi, terra tasarut-nni s iciwi-s, teṭṭeṣ yes-s. Iẓri n Duduc yugar daγen tala ma tettfeggiḍ, iserreḥ d imeṭṭi. Ḥmiṭuc iga-yas daγen kra n tebγest, yenna-yas: “ Ur ttru ara a Duduc, iεessasen d at igenwan anida nedda ad ilin yid-neγ, ur d aγ-ttağğan ara at waman isemmaḍen ad newḥel a weltma, ḥala tiwwura ara ldin γur-neγ”. Akken kan yuli wass, tjebbed deg-sen tmeṭṭut seg wusu ngum d-ldin allen-nsen am win neγ tin icellxen deg ifurkan n tneqlin. Tebḍa-yasen daγen deg sin yid-sen yiwet teḥdert n weγrum tamecṭuḥt γef tin n yiḍelli-nni. Ḥmiṭuc yessefruri yakk amur-is yerra-t γer tecwarit-nni n tqelmunt-is. Deg webrid γer wissen sani yessegray am tikkelt tamenzut aḍar-is γer deffir, yezga ibedd-d, yettḍeggir tamuγli-s s anida d-yekka. Yuγal iremmeq-it-id daγen baba-s, yesteqsa-t s usiwel: Waaa Ḥmiṭuc, d acu tessakadeḍ akka d wakka? Aha azzel tura, ddu d yiman-ik! Ḥmiṭuc: A nnaγ a ba, d itbir-iw i yessakadeγ, atan yuli γef uqermud, yeqqaṛ-iy-id s iferrawen-is, awi yid-k talwit a Ḥmiṭuc. Miγisa: A lqecc-ik, a twaγit-ik d nnegr-ik! Wahin mačči d itbir kan d azerẓur, ur twalaḍ ara d iṭij kan i d-yewwten daγen s aḥelyiw am yiḍelli? Ula d netta mačči d itbir i iwala, d asεeddi kan i ira ad yesεeddi iman-is s imeslayen-is, yella yessalay lewhi i tuγalin s yeftaten-nni n weγrum yessefruri, yesrusu-ten seg tiγilt γer tayeḍ am ttawilat-nni yettwellihen iberdan deg webrid ukeṛṛus ger wemḍiq d wayeḍ neγ ger temdint d tayeḍ. Tameṭṭut terra yes-sen d akessar, tessaweḍ-iten s amḍiq werğin kecmen iḍarren-nsen neγ walant wallen-nsen, ssekren timess am tnamit, tenna-yasen: Ssrekdet kan dagi tura iman-nwen ay arrac, ma tberdem seg tikli tzemrem ad tsenndem daγen ciṭuh skud tesseḥma tmess akal! Nekkni ad neεnu anegzum n yesγaren, tameddit mi nessuli nekfa, a d-nedlu γur-wen, ad neglu yis-wen s axxam. Yewweḍ-d lawan n imekli, tebḍa Duduc tiḥdert-is n weγrum d gma-s, acku netta yezzuzer akk amur-is deg webrid akken a d-yaf yes-s lemrira yettarran s axxam n imawlan-is. Akken kan rẓan laẓ neγ ssarden imawen-nsen s snat telqimin-nni, medlen allen-nsen, ṭṭṣen s uγiwel. Almi d-yeγli yiḍ i d-ukin, iga-yas daγen Ḥmiṭuc tabγest i Duduc, yenna-yas: Arğu kan ar d-yeffeγ wayyur n tziri, ad aγ-d-yessaken ibruyen-nni n weγrum sseftutiγ, ssmargeγ yakk deg webrid d-nuγ γer dagi akken a t-naf yes-sen a γ-yerr s axxam! Tiziri tessa-d γef tmurt, nutni kkren γef yiman-nsen, begsen aggusen-nsen, maca iftaten-nni n weγrum neγben-ten akk yefṛax, yiwen deg-sen mačči zeglen-t a tawaγit. Teddun kra yekka yiḍ, rnan yiwen wass d yiḍ-nniḍen war asteεfu, medlent akk tewwura, tezzin tennḍen kan din deg telqaεt n teẓgi, ur d-ufin ara yakk abrid yessufuγen. Akken i d-asen-tewweḍ tfidi s iγess, laẓ yewwet-iten s amelγiγ, tigecrar-nsen kkawent, iḍaren-nsen hebbjen deg-sen am yeqjan seg teqreḥ d εeggu, myeẓmaḍen wa γer wayeḍ seddaw yiwen ubawal, ṭṭṣen daγen. Azekka-nni akken d-ukin uγen abrid γer zdat, hemmlen kan, teddun ttafen iman-nsen rennun γemqen deg teẓgi. Rwan acali almi i ten-id-ssawḍen kraḍ( 3 ) wussan d kraḍ ( 3 ) wuḍan yeqqnen deg tnelli ddren berra n wexxam yerna lemmer ur ttafen ara s uγiwel γas ulamma d kra n telqimt ad rẓen yes-s laẓ, ad jafen imeγdaṛ, ad ssleqfen am yefrax. γef lewhi n imekli yessemlal-iten-id uεessas d yiwen wefrux amellal am wedfel, seg wakken ḥlaw ccna-s d wamek yesčewčiw, ur uḥtamen ara d yiman-nsen almi d-ufan iman-nsen am wakken yeddubbez neγ yesbek kra n umecwar laẓ-nsen, ḥebsen fkan-as tameẓẓuγt. Akken yessuli ccna n tezlatin-is, yeğğa-d afurek-nni iγef yella yers yesseḍway akka d wakka, yesrafeg zdat-sen, yettferfir kan ddac, ddac, nutni ḍefren-t si zdeffir. Yessaweḍ-iten γer yiwen wexxam yettwaseqqfen s teγrifin d-yetteεluluqen seg yal tama-s am uqermud-nni n yexxamen n yezwawen iqburen, winna i wumi neqqar yettwali-d ur d-yekcim. Tiγrifin snint ta deffir tayeḍ d akessar amzun d itemriwen (tayeni) γef tezdayt yurwen akken yessefk. Ḥmiṭuc d Duduc tuγ-iten tegnitt ddreγlen seg laẓ aberkan, jguglen deg-sent, qeṛmen-tent-id war akukru, γlin deg lweεd-nsent. Werεad ssadren tiγrifin-nni timezwura, slan i taγect tamelḥant n tmeṭṭut imi tcennu, teqqar: γef webrid, γef webrid ur cfin – Anwi wigi i igezzren akka tiγrifin? Ḥmiṭuc d Duduc rran-as tiririt, nnan-as: Mačči d wid yessḍen, mačči d wid yessḍen, d at waman isemmaḍen. Arrac lhan-d d tuffẓa d usebleε, ur nḥerwan, ur cliεen, ur rẓin iqerray-nsen γef wacu d wacuγer sellen i taγect-nni n tmeṭṭut. Din din tujjaq tewwurt, ldin lelwaḥ-is, teffeγ-d γur-sen temγart annect n yemma jida “ abbaḥ yella wacu iγef ara yeccirew wemdan dagi “. Tamγart-nni ad tili tugar akk timγarin yeddren lawan-nni, udem-is akk yekmumec, lqedd-is yekna terna tteddu γef tεekkazt. Akken ṭṭreḍqent wallen n warrac fell-as, γlint-asen teγrifin seg ifassen-nsen seg tugdi, teṭṭef-iten ula d tawla seg tergigit ma d tuγmas-nsen ugarent tassirt ma teẓẓad. Tamγart teṭṭef aγeṣmar-is, thuzz aqerruy-is, tenna-yasen: Ay a yemma ḥebbi, way, way way! Acuγer akka tugadem ay arrac ibaḥḥanen? Lemḥadda lemḥarba γef tqeṛṛay-nwen a tarwa. Yyaw kan ihi ad teqqimem γur-i ad iyi-twansem, ur yelli d acu a ken-ixaṣṣen! Teṭṭef-iten seg ifassen-nsen, tessekcem-iten s axxam, tessers-asen-d udi d tamment d lqut yesseḥlawen ul n umuḍin mi ara t-iwali kan zdat-s. Ččan, swan almi d tikli ad fellqen iεebbaḍ-nsen, tekker temγart twenneε-asen-d usu s yiwet trakna igerrzen, sennden kan fell-as, tewwi-ten tnafa, ḥulfan s yiman-nsen amzun ẓẓlen deg tebḥirt n ijeğğigen deg tefsut. Tamγart-nni mačči d aḥdaq i teḥdeq, a ziγ nettat d teryel. Aγummu-nni tettγummu ssqef n wexxam-is s teγrifin, d ticerket i tneddi s wayen i warrac mi ara ten-yeṭṭef laẓ deg teẓgi akken neddin yemdanen tiqellaεin i imerga. Yal mi ara s-d-tḍegger tegnit yiwen, mi t-tuza, tečč-it. Tamcumt tacengut n tneqlin tenna-yas i wul-is, yyaw ihi yewwi-ken-id uεessas, ass-a γur-i d tameγra. Nutenti teryulat-agi γur-sent allen d tizeggaγin am isufa, γef wayen ur ssegmaḍent ara s tmuγli, maca ttḥulfunt neγ ttfaqent am yeqjan n tεessast s yemdanen mi ara d-teddun γer tama-nsent. Mi akken d-teddun γur-s Ḥmiṭuc d Duduc teḍṣa s ccah γef lqerḥ-nsen yakan, tanna-yas i wul-is: Ḥala ansar ur tnessrem ara, yyaw kan tura ad awen-mleγ! Azekka-nni tekker-d zdat lawan n tnekra n iyuẓaḍ seg yiḍes, mi akken twala arrac-nni ṭṭṣen i talwit am tγawsiwin yersen, terna tezweγ tuli leḥnak-nsen, yennecraḥ wul-is, tessusef ifassen-is, tesself-asen s weḥnucceḍ γer zdat, γer deffir, tenna daγen i wul-is: tagi d tacriḥt yerna d tidet. Tejbed-d Ḥmiṭuc s ifassen-is rqiqen am tsegnatin, teddem-it, tessekcem-it γer yiwet texxamt n yewtal yellan d tilemt, terra-d fell-as tawwurt. Yezmer ad yessaked γer berra, acku taxxamt-nni tesεa acebbak n ugeṭṭum, maca ad isuγ akken ira ulac anwa a s-d-yeslen. Tuγal γer Duduc tetthuzzu deg-s, tettεeggiḍ fell-as, teqqar-as: Kker ssyen a tukrift n ifassen, a ssenğaq n at laxart, agem-d aman seg lbir, sseww-d i gma-m-ihin yellan deg texxamt n yewtal ayen a t-yerren d azuran akken ad afent deg-s tuγmas-iw d acu ara γeẓẓent. Γas akken tserreḥ Duduc d imeṭṭi n tugdi d weḥdiqer n tasa tageswaḥt, maca tewwi-yas-d tegnit ad taγ awal n teryel tamcumt , afran ur yelli. Teryel tettak-as i Duduc icelman kan d wayen d-igerrin seg wučči, acku telha-d d Ḥmiṭuc, tesserwa-yas lewqam d tẓidanin akken ad iqebbi a t-tečč d amezwaru. Yal tanekra n wass amaynut tdellu γef Ḥmiṭuc, tessutur deg-s ad yessufeγ taḍadect-is seg texjiḍin n ucebbak-nni ugeṭṭum γer berra akken a t-teṭṭef, ad tẓer ma yewwi-d iman-is deg tuzert d taẓayt. Ḥmiṭuc iger tamawt, ifaq-as txuṣṣ deg yeẓri yerna yufa dinna yiwen yiγess, yal mi ara terzu fell-as, d win kan i s-d-yessenεat, yesferfud-as-d yes-s s ifassen-is, nettat γur-s amzun d taleṭṭaṭ-is i d-teṭṭef, tettγil-it yeqqim kan am uγanim. Akken iεedda wayyur, wwḍen-as waman i teryel γer temgerṭ neγ yewwḍ-as rrebg γer tagust-is, d ayen ur tezmir ara ad ternu timerğa, tennay-as i Duduc: γas awi-d aman a Duduca! Akken ira yili Ḥmiṭuc, ad yuzur neγ ad yiṛqiq, tura yewweḍ-d wass-is, azekka a t-uqmeγ d timecreṭ, a t-zluγ, a t-azuγ, a d-nefqeγ deg-s war cceḥḥa, a t-gezreγ s tussda, ad kkseγ yes-s aqbur. Nnaγ a yemma Guraya tegzem tasa n Duduc tameγduṛt, wali amek tekfa fell-as ddunit d yeẓri-s yugaren tiregwa isaffen mi ara d-ḥemlen! Duduc tettmeğğid, teqqar: anda tellam a ṣṣellaḥ d lawliyyat n tmurt-aggggi? Ssufγet-aγ-d aha ttxil-wat seg yimi n yizem! deg leεnaya-k ay aεessas n tala, a baba wedris d wahin d tahin ma ur tekfim fell-aγ ccedda am tagi! A nnaγ a ẓẓher-nneγ, smenyafeγ lemmer d aγ-ččin wuccanen mi akken neṭṭeṣ deg teẓgi, meqqar ad nenger deg sin γef yiwet tikkelt ulac anwa a d-yegrin deffir wayeḍ ad yeḥdiqer! Teryel tesla-yas mi tesḥussuf, tenna-yas: Aha tura d ayen ur ttberriḥ ara, d taruẓi kan i tettruẓuḍ deg uqerruy-im γef ulac, gma-m ččiγ-t, ččiγ-t! Ihi ur yelli d acu i d-yettawi umeğğed-inem. Lkanun ideg tessewway teryel annect n tesraft yerna yugar lbir deg teγzi, yesεa yiwet tewwurt n wuzzal mi ara tt-temdel ifeṭṭiwej mačči yezmer a d-yeffeγ γer berra. Teddem-d snat tsebbalin-nni n waman timecṭaḥ tesεa qqnent s imurar γer yiwet tassara n wesγar aquran, tεebba-tent i Duduc γef tayet-is si zdeffir akken yettbibbi weγyul acwari-s, tuzen-itt ad teččar tuggi yes-sen. Duduc tuγ awal-is s tmara, tteddu tesnuzgum, tesseqdac allaγ-is amek a d-taf ttawil n wensar iḍarren-is d usemneε n gma-s yerna s uγiwel. Tenna-yas teryel: Yessefk ad nezwir deg usewwi n weγrum, lkanun ssaγeγ-t yakan, arekti daγen yettwaεjen. Teṭṭef Duduc seg tfettust-is, tettmekkin-itt s anida d-ineddeh ujajiḥ n tmess, teqqar-as: Massi, massi timess, ssaked ma yeḥma lkanun akken ad sserseγ aγrum ad yeww! Nettat d Duduc i d-tewwi ger wallen-is, yeffeγ-d useqḍiḍ-is fell-as, ira wul-is a tt-teknef sakin a tt-tečč d tamezwarut, maca Duduc tfaq-as d acu s-tettheggi, tuγal tenna-yas: Ur ẓriγ yakk amek zemreγ ad ṣuḍeγ timess, yella kra n ttawil tessneḍ akken ad wεuγ ad smendgeγ isγaren deg ṭṭaq-agi? Teryel tezzuḥtelli, terra taγect-is d tazurant, tenna-yas: “ A taγyult atan litteε annect ila-t, ula d nekk s timmad-iw zemreγ ad εeddiγ deg-s”, tezwar zdat-s, temla-yas amek yessefk ad tesseknu aqerruy-is si nnig lkanun d akessar. Duduc tesseγfel-itt akken iwata, tekka-yas-d si zdeffir, terfed-as iḍaren-is d asawen, tgerrez-as tibujqella, tezwer-itt s uqerru, tinna tezzer d akessar, nettat terra fell-as tawwurt-nni n wuzzal, lebla tečča-tt tγerγert. Teryel tettmeğğid teqqar ay iḥliẓẓan d ibezḍan, tesgermic deg-s tmess. Duduc tγawel teldi-d tawwurt i gma-s, tettru seg tmendit, teqqar-as: Nemneε a Ḥmiṭuc, dayen tura nemneε, teryel-nni tamcumt terγa, teknef deg tmess. Ur zmiren ad felsen iman-nsen yeḍra-d wannect-nni d tidet, nnecraḥen wulawen-nsen almi d ayen kan, mḥebban, msudanen, myeẓmaḍen... Kecmen s axxam n teryel war tugdi, ufan yal tiγmert teččur d tiwiztin, yenna-yas Ḥmiṭuc i weltma-s: “ Wali kan wali, tigi ifent iẓra-nni yettfeğğiğen deg ccbaḥa”, yeččur taqelmunt-is yes-sent almi tugi ad teddem. Duduc: “ Ula d nekk a n-gluγ yid-i s kra deg-sent s axxam”, txemmel ayen yezmer ad yeddem iciw-is. Ḥmiṭuc: Aha tura, aha, anef-aγ ad nessemneε iḍarren-nneγ s uγiwel seg teẓgi-agi n teryulat! Lḥan amecwar ameqqran almi d-mmugren zdat-sen yiwet tasift d tameqqrant. Ḥmiṭuc: tagi d awezγi a tt-nezger s ufus yerna ur walaγ ara yakk kra n tqenṭert dagi. Duduc: Ula d kra n teflukt ur telli daγen, maca attan dahi yiwet tebṛikt tacebḥant, lemmer ad ssutreγ seg-s, a γ-tezger. Ahat ibṛiken imi ur sεin ara imeẓẓuγen s iqubab-nsen i sellen, tessawel-as: A m uqemmuc, a m uqemmuc, dagi d Ḥmiṭuc d Duduc. Ur telli teflukt, ur telli tqenṭert, win i kem-yessbezgen a γ-d-irucc. Tabṛikt tewweḍ-iten-id din din almi d iri n tasift, Ḥmiṭuc yuli γef teεrurt-is d amezwaru, yuẓ γer tama, ira ad yessali weltma-s s idis-is, nettat tenna-yas: Ala, ma ulac a s-taẓay ttεebga i tkanaṛt, anef kan a γ-tezger wa deffir wayeḍ! Takanaṛt tuḥdiqt tezger-iten deg sin s nnuba. Teddun yesmektay-iten-id kra d webrid-nni, ttḥulfun amzun ssnen imeḍqan-nni ideg llan. Dγa ur εeṭṭlen ara, jban kan deg yiwet tiγilt almi walan axxam n imawlan-nsen. Serrḥen d tazzla almi d axxam, akken kecmen deg tewwurt, ğellben γef temgerṭ n baba-tsen seg tmendit. Ameγdur n dda Mira bu yesγaren, seg wasmi yemsebḍa yid-sen ur teffiγ teqreḥ ul-is ma d tameṭṭut-is Miγisa ur tt-id-tessaweḍ ara tegnit n yimiren d tamuddurt, ufan-tt-in warraw-is tettwamḍel. Duduc tessureg-d iciwi-s γer tγerγert, yal tiγmert tuγal ceṭṭḥent deg-s twiztin, Ḥmiṭuc yessers-d daγen ayen d-yewwi deg uqelmun-is, yekfa lḥif, temlal tasa d win turew, yegguja laẓ seg wexxam. Ddren ussan n tmeddurt-nsen s umata almi d ass ideg yal yiwen deg-sen yewweḍ sani ara naweḍ akk. ( Izarismen Mira d Miγisa ddmeγ-ten-id seg „ Aweryan n izarismen imaziγen“ n mass Kamal Uzerrad, acku anamek n izarismen-agi yettak anzi s ayen gan deg tmacahut imawlan i tarwa-nsen: - Miγisa d talγa tuntit n amiγas, amiγis „ Win icelεen, yeskaden“, seg wemyag iγas. - Mira seg amiru neγ amirew “ tiγin n wawal; awafeq”, seg wemyag mirew “ aγ awal, mṣalaḥ, msefrak, wafeq”.)
arezqi n se3di
- Tinin-is...azul fell-awen, atan aken yena muḥed di kessar agi, kečč a sεid a gma tefkiḍ liser i tmuccuha agi... Mi γriγ tamacahut n Ḥmiṭuc d Duduc "d tin iy iεğεen aṭṭas" mektaγd tamacahut iw i neqqar "εli vu nnefṣ" anda teryel tegga εli deg kufi i wakken ad yuzzur. Tamacahut agi ur zriγ ma talla desseḥ ger tmucuha i ttawin di tmurt n leqvayel neγ d vava kan ig ccuren d tafenṭazit. Txilek a Sεid a gma cegεed timucuha yak turaḍ neγ tid tesnuqleḍ nekni s warrac d teḥdayin n tmurt nneγ a nelamed fell-ak. qqim di talwit, s tezmert nwen a leqvayel(T-in) .arezqi
arezqi n se3di
- Tinin-is...azul merra, smaḥ a muḥed agma ur uḥtameγ ara kseγ tidmi id turaḍ .davuğad n lclavier.
"Azul Ass n 26/10/2008 05:44 illa win d-ifkan tidmi-s γef umagrad-nni s uzwel Imedyazen n Breme. Atan wayen d-(te)inna : azul fell-awen tanemmirt-ik a Sεid, γef wayen tettmahaleḍ akka, xas d timucuha n walmanen, maca terriḍ-tent amacki, d ayla-nneγ, tgiḍ-asent imeḍqan d yismawen n tmurt, ammer kan a γ-id-tessufγeḍ asidi, neγ adlis n tmucuha tabγest igerrzen; muḥend Sεid
- Tinin-is...Lehdur-ik rnan-iyi tabγest, tanemmirt ay Arezqi a gma! Ttxil-k ula d kečč ur ččuḥu ara fell-aγ, neḥwağ-ik akken neḥwağ daγen tamusni-k. Lewnis yenna deg wawal-is: "Γas tugadem, ad rewlen mi ara tedduklem". Tamacahut-nni n Ḥ. d D. atan yewwet-iyi yiwen wugur deg-s, ma yella tegreḍ tamawt ula d kečč dagi: " Ḥmiṭuc: tagi d awezγi a tt-nezger s ufus yerna ur walaγ ara yakk kra n tqenṭert dagi.
Yewwet-iyi wugur, acku di talmant Fuss d aḍar am wakken teẓriḍ kečč. Ihi ssurfet-iyi ttxil-wet, riγ a d-aruγ aḍar deg wadeg n ufus! Tanemmirt i tikkelt-nniḍen ay Arezqi! Sεid
tassadit
- Tinin-is...azul ,assegas amegas n:2009 tmenniγ-awen affud igarzen tamacahut- agi tgerez maca err lwelha_k γer tucḍiwin n tira ladγa anga taran ajariḍ ntuqna, tannemirt a (sεid) | |  |  |  | |
|