Ulac win i yenḥerwen deg imal n tmurt leqbayel seg ikabaren i yettwassnen, neγ win yesteqsan acuγer tixazzabiyin s lbumbat deg tkkeṛyas i d-ḍrant deg ufrag n Tmurt leqbayel i weskan n tezmert n wid yellan deffir waya.
Ikabaren n « werbaε n tselwit» ran ad reyyεen timuγliwin imi i d-qqaṛen dakken d tigawt n wid ixeddmen s tejεal i yettnadin ad ffren tiwuγa-nsen (aya d ineslemiẓriyen yellan deg udabu, MSP, i t-yeqqaren) neγ akkya d Imarikanen (aya d tin i s-yefkan tayett tuzmirt i Butefliqa, tin u nettunebdar Lwiza Ḥennun) ; ma d wiyaḍ, d berru n ṭbel deg waman n wallalen n teywalt sγur akabar n FLN.
Ma d akabar n RND, d ayen ur iqebbel wallaγ, seg tama yettak tabγest i « tmerniwt n tikli deg ubrid n ferru aγelnaw» ; seg tama nniḍen yessawal i « tezmar timuddurin n tmetti…akken ad beddent mgal agejdur-ayi » !!! Anabaḍ n Belxadem igan timlilit n imalas(smana) azekkuya igumma ula a d-yini kra γef ayen yeḍran, akken am mas ines, Butefliqa.
Ayagi diγen yettikki deg tsertit isbedden s lebγi nsen akken ad ğğen imezdaγ bla tamḥaddit deg yiwet n temnaṭ i sen-d-yeffγen d igig, ayagi i wakken ad qaṛεen i wesnefli n tmurt s userwel n imessirwen n tdamsa i d-yegren gar wallen nsen iṣenfaren deg temnaṭ-agi.
Amussu n Timanit ifeḍḥ-d yiwet tmalqa tinγit mgal Tamurt akk d wegdud-is iran ad snegren akk s wayen yezmer werbaε ineslem-abaεti i yeṭṭfen adabu.
Sin iseggasen aya tura d Umussu n Timanit yettberriḥ γef usebγes sγur adabu n taγin n teneslemt tasertant deg Tmurt leqbayel. Adabu yegzem asirem γef usεeṛṛeb n izwawen s uγerbaz, ihi fkan taγdatt-agi(cette mission) i at icumar i wakken ad seggxen idles amagday akk d ubeddi nsen mgal tahrest tamsaεṛabt.
Tasusmi zdat n taxazzabiyin-agi sγur wid yeṭṭfen adabu i yesfelliten i wussan iseṭṭafen deg temnaṭ leqbayel teskan-d dakken ẓran anwi i tent-igan acuγer i tent-gan, anamek ines, ttikkin deg-sent neγ qemcen allen-nsen i wakken a d-ḍrunt. S rrebrab d tmenγiwin iğğan ad aγen s teγzi, iswi nsen dakken a d-tbin tmurt leqbayel , deg tmurt lezzayer neγ deg umaḍal d tirni, mači d tin i yegren irebbi i tugdut akken i tettwassen. Rrebrab-nni iqqaṛen at udabu rnan-t deg wennar s yiggen(l'armée) werğin i d-yekcem ar tmurt leqbayel s tezmert am seg wass mi i d-yettwafren i tikkelt tis snat Butefliqa deg tefsut n 2004 akk d tefranin n usteqsi n wegdud n tagara n cṭember 2005 γef ferru aγelnaw.
Amussu n Timanit, iḥṣan s wettkal i d-yersen γef tuyat-is issawal i wegdud aqbayli, deg tudrin akk d iγerma, ad yerr lmendad γef iman-is γef iswiyin inγiyin i t-id-iqesden. Yessawal i at udabu azzayri diγen akken ad fehmen imanen nsen ur tturaren ara s tudert n yizwawen akk d imal nsen.
Amussu n Timanit i yettwalin teskan-d udm-is yiwet n tsertit n usenger n wegdud deffir n txezzabiyin-a timaynutin (ta zdat ta s lbumbat deg tkkeṛyas) yessawal i at tedmi deg tmurt lezzayer neγ deg umaḍal a d-rren lwelha nsen ar ineḍruyen deg tmurt leqbayel. Deg tmurt leqbayel ur newğeğ ara γef tegnitt ittaken anzi ar tin n Darfur neγ n Côte d’Ivoire.
Amussu n Timanit, i yumnen s wazalen n talwit, akk d iberdan d tifratin s umeslay n imgaraden isertanen, yekkat-d s teqseḥ mgal takrit(violence) akken tebγu tili, diγen i ttals-d i tuttra ines n timanit i Tmurt Leqbayel.
Aεraḍ i tsuqelt sγur Winna n uḍris yura Ferḥat Mehenni s isem n Umussu n Timanit deg Tmurt ass n 15/02/2007