D “mqidec bulehmum, ur neggan ur nettnudum”, i d isem anazuṛ , is d-ssnulfan imezdaγ n taddart n at Millul, i Lunis n at Usirem. Ufan-as-d isem-agi, acku ggren yakk tamawt, yal iḍ, d awezγi txetti tafat di texxamt-is n tguni. Yal ma yemlil yid-sen deg uzniq, ttrusun-as-d zdat wallen-is, am wid iteffẓen llazuq war taggara, mi tezṛan, a t-id-ssusfen yes-s.
Yettwali-ten akk-agi, seg imi zgan, ttalsen fell-as awal, s tmacahut d usteqsi-agi:
Akken kan ğğan yetran igenni, ngumma tanekra n wass, mi yeffeγ seg uxxam, walaγ tuγ teftilt di texxamt-inek. I kečč εni, yella sani terriḍ ass-a neγ telliḍ anida nniḍen, almi d imir-en i tkeccmeḍ s axxam?
Akken yedder usteqsi-nsen, i tessebded tririrt-is lqedd-is zdat-s.
Nutni nnan, netta yerra: ur zzmireγ ara ad medleγ allen-iw, acku yeggumma a d-yeγli fell-i yiḍes.
Wissen acuγer ?
Lγaci n taddart n at Millul, rran iman-nsen, ẓran tidet.
Fran γef yiman-nsen taluft, γillen ufan-d tifrat i temseεṛeqt, maca tedṛa yid-sen, am win yesteqsan wayeḍ, γef umẓẓuγ-is azelmaḍ, winna yenneḍ-d afus-is ayeffus deffir n uqeṛṛuy-is,yesneεt-as-t-id, akken yessuli alluy d uṣubbu, tezleg temgeṛṭ-ines.
Tuγ tegnit, ssekkren amenduh yakan, ula d at laxaṛt sslan, akken ma llan ssuguten awal, qqaren, lmettwet-inna, teγli-d fell-as tisselbi, rennun tthuzzun iqeṛṛay-nsen, ssegrayen-as-d i tmenna-agi, acewwiq-nni, n llah, llah a ṛebbi-nsen.
S usteqsi-nsen, nwan kan ad ḥukken taẓẓulṭ i tidet, sakin d nettat s timmad-is, a yekksen aḥayek γef allen-is, a s-ters i ccḍeḥ, zdat n wallen-nsen.
Lemmer ur ten-iwit ara butellis, tidet, teγli tqesṛit-is seg uzedwi, dacu kann teḍra yid-s, ula d nettat, am win iceṭṭḥen i uderγal.
Mqidec isawel-asen-d tidet m yiwen wudem, maca nutni, rran-tt γur-s sin neγ ugar n wudmawen, amzun tlul-d, ger tlemmast n mayyu d tlemmast n yunyu.
Wehhan-as azemz n tlalit-is, s anida γ-ssemlalen nekk yid-s, deg timtirin n umesyamun.
Dacu a rnuγ, s nnig waya? Ulac.
Ulac dacu a rnuγ, d tidet, lemmer kan, ur d-iy-icebblen ara aqeṛṛuy-iw, sin isteqqsiyen-agi:
Nekk yakk d tidet, nuγal d imezdaγ neγ d axxam n wakniwen?
D nekkni, i yuran deg unyir-nsen neγ d nutni i yejguglen deg twenza-nneγ?
D isteqsiyen ad yeggrin war tiririt, maca taflest n wanect-a, d tamedyazt n tmeddurt.
Mqidec, yessawel-asen tidet akken tella: Ur d-iγelli ara fell-as yiḍes, ur zzmirent ara ad medlent wallen-is yal iḍ, acku yal ass iteffeγ s azniq, seg imi ur ifelles ara allen-is deg ayen ttwalint, Yettḥukku-tent, ḥala m´uγalent, ugarent isufa iṛeqqen di tezweγ.
D teqqṛeḥ uḥukku n wallen, i d-iγeḍlen fell-as, tagdelt n tguni.
At Millul, γuṛ-sen daγen azref, seg yiwet n tama, acku ger yemdanen am nutni, win ur nesslib ara, yessefk ad yili yessleb.
Win a y-ḍeffṛen tafelsuft-iw, ad yaf, yezmer ad yili mqidec, yessleb s tussda.
Ula d netta yesmures yufa. Si tisselbi, i s d-tennulfa tikti, yessneffsusayen drus teεkemt ẓẓayen yeddem wul-is.
D nettat i t-yerran yettaru war taggara, γef ma yettγil, sskeεrirent fell-as wallen-is, yal ma yeffeγ s azniq, anda yekcem ad iẓer asaru, ad yaf iman-is deg wayeḍ.
Yal amdan, akken yettwali timsal, yal wa γuṛ-s allaγ-is, tamuγli-s d wayen yellan ger ifassen-is.
Ula d mqidec, d amdan i yella, ihi γur-s akk ttawilat-agi d-udreγ yakan.
Daγen amdan lemmer ad yezger tilas, ad yefk afus deg tezmert-is, atan ad zzin, ad nnḍen fell-as yir ussan rẓagen, γef wid i deg yella neγ i deg tuγ tegnit n yimir-en.
Yiwen yiḍ ger wuḍan, iḥulfa s yiman-is, akken qqaren imezwura-nneγ: D tikli ad taweḍ s ajmam.
Seg imi netta ur yeggan ara, ur imeddel ara allen-is , ad iniγ fell-as dagi neγ ad ssqedceγ imeslayen-agi n “ yemdekwal-ed si tnekkra, skud wer tenγil, tin yewwḍen s ajmam”.
Imeyyez tewwiy-as-d taguni, yessefk-as ad yeṭṭeṣ, γas lemmer kra n tesdatin kan yerna yessefk-as ad yeḥrez tazmert-is, acku yeẓra d teγzi n tudert-is d tudert n usirem uzekka n at Millul, akken ur tettγama ara d lebda taddart , d timeqqbeṛt n imuddar i tuγal.
Yes-s kan i yezmer ad yebren γur-s neγ ad yezzi fell-as wudem n taddart tamaziγt n yezwawen, tikkelt tamaynut.
Amek? Ma ẓẓran imezdaγen-is anect-a? ẓran aberwaq.
Yessuli asiḍan-is s tusnakt, aḥulfu-s lemmer ad yemmeslay, ad iγum deg allaγen n yemdanen, isem n mqidec, s trakna ibabben isem, n Einstein n at Millul.
Tiẓṛi-s t-yessawḍen, muddeγ-as azal am wagi, d tin i deg yenwa, ur iteffeγ ara seg axxam ass neγ sin, akken ad yeffer γef allen-is, isura-nni nniḍen, i deg d-yettaf iman-is, tedṛa yid-s, am win yeṭṭef buberrak.
Yessarem s wanect-en, s weḥğab deg axxam, tezmer ad tennefsusi drus taẓeyt n teεkemt, yersen γef allaγ-is, ahat a t-akrent wallen-is, ad medlent iman-nsent, γas ma yella kra n tegnitt tamecṭuḥt kan.
Seg akken tayri n tira d tameddakelt-is yakan, rrnant rsent-d fell-as tewkilin yeskikiḍen inazuṛen, yewweḍ almi yerra ula d amru-s yettḥulfu.
Lemmer yettmeslay wemru-s, ad yini aql-i uγaleγ am tyuga ikerrzen tiẓegwa, tid yettuγalen d annar, is ttnecṛaḥen wulawen iḍaqen, ma ttwalint wallen imawlan, annar-nni, d tikli ad yezzi fell-as, uğuğğeg n tgella d tisent ( lemleḥ).
Ass neγ sin-nni yenwa tazwara, tessegra-ten-id ssmana deffir-s, werεad yessuli tira.
Ula d netta yeẓra, γas lemmer ad yedder agim n iseggasen, yezmer ad yettaru war taggara, γef wayen ẓrant wallen-is, deg wezniq n at Millul.
Seg akken yettaru deg iḍ, deg ass, ssmana-nni terna-d tayeḍ deffir-s, ur yessuli ara daγen tira.
Netta daγen yeḍfer rrebg almi d tagust, akken qqaren,ladγa tenna-ten-t-id tezmert-nni tamcumt.
Ur yuḥtam ara s yiman-is, almi s-yeγli umru seg ufus-is di tlemmast n yiḍ, yennefḍas wergaz di tlemmast n tγerγert, yeṭṭeṣ.
γas akken d anebdu, ur t-iwit ara waḍu neγ kra, tiregwa n wanzaren-is ur mdilent ara,
serrḥent, maca rrεud-nni d-yeffγen sseg-sent, iγeḍl-ed rrebreb deg uεawdiw-is yeqqnen deg udaynin.
Aεawdiw amcum, yessker ṭayhuh, s wesṛimmeḥ si tugda.
D anect-en i iγummen asxeṛxeṛ-nni n mqidec, ur s-d-slin ara imezdaγ n at Millul.
Azekka-nni, yezwared lawan-n imekli mi d-yekker, iḥulfa s yiman-is, amzun ilul-ed tikkelt tis snat.
Yella ur yezzmir ara a d-yemmekti, dacu yurga, am akken wwten-t izaylalen.
Yuγal yemmekt-id tanafa i deg yurga, am akken yeṭṭf-ed tabrat, tuzen-as-tt-id yiwet n tiγilt n wedrar, tennay-as-d deg-s, tcedha-t ataṣ.
Ass mi yella meẓẓi, yella yezga irezzef fell-as tiγilt-nni, s ubeḥri-s aḥlawan, i yella yeslufuy i wul-is, ma yeqqbeṛ seg urfan yerna sseg-s i d-itekkes merruyet.
Ihi seg imi yeṛwa taguni, yesnejbad akk iman-is akka d wakka, idmaren-is ttreḍqen am lbaruḍ, allaγ-is yennefsusi kra, qqaṛṣen imurar-nni yellan jebbden deg-s, maca tasa-s teggra-d tḥebbek γef tiγilt-nni is d-yuznen tabrat di tnafa.
D afud n tergigit-nni n tasa tamcumt, i s-d yesmektin targit.
Anebdu d anebdu, yessared udem-is s waman isemmaḍen, yedhen kra n iεeqqayen n iniγman s zzit uzemmur, yečča-ten.
Yebra-d i uεawdiw-is seg udaynin, yessarği-t tazwara, yuγal yerray-as tabarda d wecwari yerna yeqqen-as ssṛima, yessufeγ-it s amṛaḥ, yeqqen-it γer tenqeltt n tbexsisin, yuγal yekcem s axxam.
Yeddm-ed snat tmuziḍin: Yiwet yerra γur-s aεwin uqeṛṛu d win uεebbuḍ i yiman-is, tayeḍ yeččur-itt d amḍur, ar a yeεlef uεawdiw-is deg webrid.
I w´akken ur yettuγal ara lqut yerra di tmuziṭ tamezwarut d lbaḍna, d taṛemmant yakk d kra n yeftaten n weksum aquran d-yeknef di tergin imir-en kan s uγiwe,l i d aεwin uεebbuḍ, ma d win uqeṛṛu, d adlis n Furulu( Fouroulou ).
Yuγal yeddem timuẓiḍin-nni di snat, yeffeγ yes-sent seg uxxam, yemdel tawwurt deffir-s, yewweḍ s aεawdiw-is, yerra timuẓdin s acwari, yefsiy-as-d tuqna, yeffeγ yes-s γer beṛṛa, yezzuγeṛ-it azniq, azniq, yeṭṭef abrid-is, γer tiγilt, i γef tetteḥḍiqiṛ tasa-s.
Imdanen akk d-yemlalel deg ubrid, iwala deg allen-nsen lewhama i ten-yewwin.
Akken ad yemdekwal kra n yiwen deg-sen, ad yini i wayeḍ, twalaḍ? Twalaḍ?
Ata yennulfa-d daγen mqidec bulehmum, εni iḍleq-as-d umerbuḥ-nni i t-izedγen.
ẓran akk deg uxxam i yeqqim, ulac s anida yerzef neγ yunag.
Ula d iḍ-nni i deg yemdel allen-is, ur texsi ara teftilt di texxamt-is.
Lemmer tensa kra n tesnat kan, talli s imi d lawan-nni, ad yili berḥen-d yakan imezdaγ n taddart, akken ad as-γzen aẓekka, ur yemmut.
Lemmer yeḍra wayagi, wissen ma d iḥulfu s yiman-is, am tmeγṛust m wafud igerrzen, ma ssheggin yemdanen agḍi neγ am Leḥbib Burgiba, iheggan aẓekka i yiman-is, assmi yella d amuddur “ d aderγal yettwalin tamettant”.
I teddu deg abrid-is s ttawil d leḥkaṛ, yezzuγeṛ aεawdiw deffir-s, seg imi di tuddar n tmurt-nsen, ttalin yemnayen s nnig tbardiwin, mar a ffγen si taddart akin, akka i d amenzay.
Imessebriden d-yemlal, luεant-id kra deg-sen, wiyaḍ ḍḍṣan-as-d kan tadṣa n wuglan.
Yewweḍ γer tejmeεt, d-yusan di tlemmast n taddart, yemlal-ed taqeḍεit n umaεiz.
Iwala imeksawen yessen yakan, ttqeggilen yal ass unebdu, s ddaw ibawalan deg wedrar, assen rran-d azal.
Yenna-yas i wul-is, yerna wigi, d widak yettaṭṭafen abrid, zdeffir uzizwu, ḥala ma yeγli-id yiḍ, i d keččmen s axxam. D wigi, i yellan sawalen i tikli-nsen, “ tayessawt, tanheṛt”.
Dacu n umaynut-agi d-yennulfan a εemmaṛ buzzweṛ?
Seg imi i ten-yessen, yerna si zik iḥemmel tiγimit yid-sen deg wedrar, ladγa ma tturaren tajewwaqt, yeffka-yasen azul yuγal yesteqsa-ten:
Mqidec: D tagi i d tikkelt tamezwarut i deg d-ṣubbem lawen-agi seg udrar yerna di tlemmast n wagur n γuct, acuγer akka i γ-d-ssḥdeṛem ayen i γef ur nebni?
Imeksawen: Uh ya mmqidec a gma, yerna kečč d isem n wuḥṛicen i d ak-ffkan medden.
RRfed aqeṛṛuy-ik s igenni, ad twaliḍ.
Ur iban ara usigna i s tekkat, akken qqaren at zik-nni?
γef ayen i nesmenyaf, nennesr-ed di liser.
Mqidec kecmen-as wawalen-nni-nsen seg yiwen umeẓẓuγ, ffγen seg wayeḍ, maca srezfen-as-d tamendit s ul-is.
Yenna i yiman-is, akka tura zemmreγ ad ssirmeγ, akka tura, tezmer ad teflali fell-aγ tafat, kra n wass.
Iwala, ziγ llan yemdanen, yesnezgumen s wayen ad yedṛun d wayen i teddun, ad yeγli γef iqeṛṛay-nsen.
Netta yeẓra daγen, d kra n tmiqqwa kan a d-yeγlin, seg igenni, ad tent-id-ḍefrent kra n tasmuḍin deffir-sent, sakin ad yuγal, ad yessken yiṭij udem-is, zdat taggara n wass.
At zik-nni qqaren: “ A wi yeččan adfel di γuct” .
Win a taγ tegnit, lawan-nni, deg udrar, yezmer ad yaru deg wedlis n wesmekti-s, d tidet, yessen, dacu i d astummen n tmeddurt.
Deffir tedyant tagmawit am tinna, yezzmer wemdan, ad yemmager tamettant, ma iwala-tt, ad teddu γur-s, s werfad ifassen.
Mqidec yerna tikli d uzuγeṛ γer zdat, yessegra imeksawen-nni d tqeḍεit-nsen n umaεiz deffir-s, akken kan yeffeγ i taddart, yuli s ufella n tezṛut tamezwarut d-yemlal γef yiri n webrid, iğelleb seg-s γef teεrurt uεawdiw-is, yeğğa-t yettṛabaε kra n iqeddimen s ssira, din din,yerray-as aqlaqal.
Tismiṛin n uεawdiw ṣemṛent akken yessefk, ur ḥfint ara, yuffeg am lebṛaq, s tazzla i tefka tiγilt i tayeḍ.
Tagnit kan, ata tban-as-d tiγilt-nni i γer itteddu, deg ugemmaḍ.
Ikcem-it yiwen wefra s ul-is, ḥala imeslayen-nni, werğin ufan wallaγen, i s yezmer wemdan, ad yassaken s tmenna, dacu d w´amek iḥulfa mqidec imiren.
Drus, lemmer a d-iniγ, d aḥunfu n tayri tarefrayt, yellan ger yemdanen d wakal n tmurt, i deg ilulen, i iwala.
Drus daγen, lemmer a d-iniγ, iḥulfa, am akken yekcem s amezgun-nni n ssḥur, i deg ur yelli unekcum i yal d amdan, yettnadi Harry Haller deg ungal “ Der Steppenwolf “ yura Hermann Hesse.
Tibḥirt n ijeğğigen d-yemγin deg ul-is, d imeṭṭawen n tmendit d-issureg yezṛi-s, ssawḍen-t, ineṭṭg-ed seg tzagurt n uεawdiw-is γer tγerγert, ur yuḥtam.
Ula d aεawdiw yeccarew, yerfed aqeṛṛuy-is s igenni, yesṛammeḥ am aγyul, maca mačči d asiwel-nni n teγrit n lmeγla, ala.
D tiγṛi n uderrez n tmeγṛa, d tiγratin n wul, d timzṛa n ucedhi yeddem nnεac neγ qqnen s lekkfen...atg.
Myesmuqalen mqidec d uεawdiw-is udem s udem, ufan-d iman-nsen war m´uḥtamen, wa iteddu γer wayeḍ, akken nezga nettwali deg isura n tayri, timliliyin n sin yemyeḥmalen ataṣ ma mmcedhin.
Akken mlalen, yessekna uεawdiw aqeṛṛuy-is, yeskecm-it s ddaw teγruṭn mqidec, netta iḥebbat s idmaren-is, izmeḍ-it s ifassen-is, yuγal yesself-as, yekmez-as di temgeṛt-is, sakin yezzuγṛ-it daγen deffir-s.
Ger wemḍiq-nni i deg llan imiren yakk d tiγilt i γer teddun, tella yiwet n tasift tamecṭuḥt.
Tazwara ilaq ad ṣubben takessart ḥala ma d tasift-nni, seg-s akin ad alin tasawent ḥala ma d tiγilt.
Seg imi yeṭṭef mqidec abrid s tikli d uẓuγeṛ, iteddu kan yiwet, yiwet yerna akka, akka, tewwi-as-d tegnit, ad yesseknuy aqeṛṛuy-is deg imeḍqan anida d-zeṛben imudaγ tabriṭ, ger inekkrawen d yesyaxen.
Yekks-ed kra n tizwal, yerra-tent γer tmuziṭ-nni n weεwin-is, yellan deg ucwari, yessaked daγen zelmeḍ, yeffus, anida a ywali isisnu, ulac.
Akken yewweḍ γer tasift, yezger-it war uguren, yekkes i uεawdiw ssṛima ad isew, netta yessared tizwalin d-yekkes deg ubrid, deg yiwen lεinseṛ d-yusan γef yimi n tsawent yettarğun deg-s.
Yessared udem-is, s waman n lεinseṛ-nni, d isemmaḍen, yeswa seg-sen, teswa tebḥirt-nni n ijeğğigen d-yemγin deg ul-is.
Yerreẓ laẓ s tizwal, aεawdiw yeṛwa tissit, yeẓẓuγeṛ-it am tnamit, iger aḍar γer tikli deg tsawent t-yeggunin, tin i deg yella webrid yessufuγen γer tiγilt i γer yessεa imurar iteqqnen ulawen n yemdanen d wakal imeḍqan d tγaltin, γer tagust isemmeṛ wakud, deg udekkan n tεebbuṭ n tayri.
Akken kan yemḥaḥed, yelḥa kra n mraw isurrifen, teγli-d tiqit n ugeffur tamezwarut γef tanzarin-is. Snat neγ kraḍ n tesdatin kan, ḍefrent-ed kra n tmiqqwa, ferḍent ammus, ur d-ğğint aluḍ deffir-sent.
Mdel tiṭṭ-ik ay amdan telliḍ-tt, tessuli tegnawt ugaden imeksawen ,tawuri-s, yessakn-ed yiṭij udem-is deffir-s, amzun imiren i yuli wass.
Amḍiq-nni i deg yella mqidec, zzin-as-d ifuṛṛan, d-yettalin seg yal tama, am wagu.
D ifuṛṛan n ijeğğigen yellan dinna, i yettawlen, rekkmen.
γas akken sawalen-as akk at Millul “ mqidec bulehmum, ur neggan, ur nettnudum” , seg imi t-ssnen ur imeddel ara allen-is, imiren s tujjma lqayen, i yemdel allen-is s uγiwel, s wafud i yejbed s wanzaren-is abeḥri, icum γef yiwet n tikkelt tixmiṛt ijeğğigen, mernuyet, amezzir, tasmuḍin...atg.
Yeskerwec kan umulab d-yuzlen zdat iḍarren-is, yelli-d allen-is, iḍfer-it s tmuγli, ur yuḥtam ara almi d-yufa allen-is wahhant γer tama-nni yeğğa deffir-s si tasift akin.
Iger tamawt, dinna ulac ifuṛṛan, am widak d-yezzin γef wemḍiq i deg yella, acku dinna, ur d-γlint ara kra n tmiqqwa n waman igenni, γas ma yella tasift yellan ger-asent, tetta-k anzi, γer tregwa n tebḥirin, di teγzi d tehhrew.
Aḍu n lwehmat isenquqel-as aqeṛṛuy-is, am tciṭa n tulmut ma kkren sseg-s yefrax.
Allaγ-is yebded tagnit, anect n tin yettaṭṭaf lebraq ma d-yeflali, yurga di tesnat-nni, am akken yesla i lγaci qqaren, yal asigna a d-yilin s ya γer zdat, ad yettak anzi γer leḥmuṛegga.
Tikkelt-nni ur iḥuk ara allen-is, mi ten-t-id-yelli, mi d-yemdekwal, yeẓra d tidet i walant.
Yessufeγ-d timuziḍin-nni yellan deg ucwari di snat, yezwar deg uεawdiw, yeffka-yas iεellef amḍuṛ
seg ufus-is, akken yessuli uεawdiw tufẓa-s, yekks-as mqidec tabarda, yebra-yas ad yeks.
Netta isenned γer yiwet n tkerruct, yeddm-ed taṛemmant si tmuziṭ-is, yesseqceṛ-itt, yettḍeggir s yiwen ufus iεeqqayen n ṛṛemman s imi-s, wayeḍ yeṭṭef adlis-nni n Furulu “ tibratin i imeddukal-is”.
Yeγra kra deg-sent, tebratin-nni, s uγiwel, kra deg-sent yura-tent i Emmanuel Roblès, Albert Camus, wiyaḍ d tiyaḍ.
γef yiwet n tikkelt, yufa-d dduklent snat tmucuha γef uqeṛṛuy-is: lbaḍna bubbent tebratin-nni yettaken anzi s ayen yettḥulfu d lebda yakk d tin n tmiqqwa n ugeffur d-yeγlin fell-as, maca si tasift akkin tekkaw, teqquṛ, ur teswi.
Yella yettnadi ad yefreẓẓ anamek n snat tmucuha-agi, d wayen d-yessemlalen abrid-nsent γuṛ-s, ur yuḥtam ara almi s-d-tekcem tikti tis kraḍ s allaγ-is.
Yemmekt-id taddart n at Waγzen.
Taddart n at Waγzen, tezga-d γef yidis n at Millul, deg-s izedγen imawlan n yemma-s n mqidec.
Deg temẓi-s, deg at Waγzen i yella yesεedday ussan unebdu, iteddu d yemma-s ma terzef.
Yemma-s tettγama kan kra n wussan, netta yettγama ḥala ma d taggara unebdu, ma d-yaweḍ lawan unekcum s aγerbaz.
Akken kan d-yemmekti at Waγzen, yekker γef yiman-is, iγeẓẓa iles-is, icemmeṛ i iγallen-is, yuli tasawent-nni s tazzla.
Isers kan iḍarren-is, di tiγilt i γef d-zeggreγ asaru, yeqqim γer tγerγeṛt, yeddmed amru, imiren i yebda tira, n tmacahut yura, γef taddart at Waγzen.
Imenγi-nni n urumi, yekkan di ledzayer, sa iseggasen d wezgen, seg agim, tẓa n timaḍ, ukkuẓ d semmusan almi d agim tẓa n timad, sin d sḍisan, nnquqlen deg-s akk leḥyuḍ n yexxamen n taddart at Waγzen si lsas-nsen, s nnaεuṛat-nni-nsen d w´amek akk is-n-teqqaren.
Rrebrab-nni d teγṛit seg igenni si tmurt, γeḍlen akk azgen n yexxamen n taddart, si ssqef ḥala ma d talemmast-nsen.
Imiren, ttaken anzi, s imṛaḥen-nni zeddγen yezgaren deg udrar, lawan unebdu.
Assmi yewweḍ De Gaule yenna: Ledzayer i izzayriyen, at Waγzen ğğan leḥyuḍ ur neγli ara, akken llan, seg agus d akessar, ğğan-ten d iqbuṛen, d asawen, ssulin-ten d imaynuten.
Yal win a izuṛen taddart-nni, ad s-d-banen yexxamen-is seg ugamaḍ, ma yekker ad yejbu fell-as, am yemdanen deg agraw, lemmer ad ilin lsan akk iceṭṭiḍen seg ammas d asawen, ma d akessar, qqimen d ibuεeryanen yerna war tiγeggaḍin.
Tizemrin d-yezzin γef taddart-nni, ssekcament rrebreb, s ul n imerrayen tt-yettzuṛun, maca tasift-nni, i γef d yezzi ilili, d-yusan deffir-s, tin i γer yettawi webrid n tala, tettak-as cbaḥa tameqqrant.
Dda Idir at Wallaγ, yezga yettγama γef yiri n tasift-nni, ahat γef ayen i d-as-sawalen at taddart, Kateb Yasin awlawal.
Ula netta, ters deg ul-is teγṛit, i s-d-yeğğan ccama ur nseffeḍ.
Ass mi tennufra tmeṭṭut-is, tikkelt tamezwarut, ilul-ed mmi-s Massnsen, ma d nettat tuker-itt tmettant tamcumt imiren.
Dda Idir yeğğel d ilemẓi yerna yezzi-yas γef temgeṛṭ-is, weγbel n tigujjelt n mmi-s llufan.
Lweswas n wuzu n tasa d ssiḥ izeggren tilisa, ufan deg-s iman-nsen.
Lemmer yessendi wemdan tisebbalin i yezṛi-s, ad yezmer ad yessemγi s imeṭṭawen-is tibḥirin n lemγiḍat, ula deg ul n tneẓṛuft, anida s-yeqquṛ wakal, ma yessut yessen.
Yal iḍ yettargu tameṭṭut-is am akken tedder, mi d-yelli allen-is, ad yaf ḥala netta d Massnsen i d-ggran.
Tanamit n wanect-en, terra-t yiwen wass, yettu tanamit tamezwarut.
Yemḍel tameṭṭut-is deg ul-is, yekker itteddu γef iḍaren-is am zik.
Temγi-d yiwet n tekti deg uqeṛṛuy-is, yenwa a d-yeslal neγ a d-yesnulfu yiwen weγmis, a s-yefk isem asirem, ad yettak deg-s ameslay i imdanen n tmurt, ad ttarun γef iγeblan-nsen d wayen akk yedṛan yid-sen, akken ad rrẓen uguren d-ttemlilin yal ass deg tmeddurt-nsen rẓagen fell-asen, s webrid n talwit yakk d tmusni.
Imir-en d Buxeṛṛuba i yellan d aselway n tmurt, ttawḍent ula d isallen n ukerruc ma s-isuḍ waḍu, yeskerrwic.
“ Yal agudu γur-s izan, i tennḍen, tezzin fell-as”.
Seg imi ur yestufa ara wuccen, ad yettwaddem ugelzim s aqeṛṛuy-is, ula d aγmis n dda Idir, ur yezzmir ara a d-ilal yerna ulac akk n usirem, a d-yennulfu usirem, imiren “ yeṭṭeḍ-itt mmi-s”.
Amzun ul n dda Idir d axxam ur zdiγen iγeblan neγ deg-s ataṣ n wemḍiq, yegra-d d ilem, ad ibib deg-s ugur yugaren tizṛa, ur tleḥḥeq tmuγli n wallen yessegmaḍen ar deffir tγaltin n tidet-agi ur nelli d nettat.
Amek akken yecna umedyaz-nneγ? “ Dacu d-id-yeggran tura? Uh ay ameddakel, grant-d wallen-iw ad ruγ“.
Akud yettazzal, Massnsen s tuder-is yettimγuṛ, dda Idir yerna tudert war tawuri “ terna-d tεẓeg s arquqen“.
Ula d aγrum aḥefrur, ur yelli ara fell-as d afessas, ur yezzmir ara a t-id-yawi s tezdeg, ger izerman d-yettemlili ttwernenniḍen, tteεluluqen γef ṭṭejra n weγṛum, anida I s-yehwa ad yili.
Tawaγit akk tameqqrant, ur yessin ara tutlayt d-yettawin aγṛum, ur yekcim ara γeṛ temεemṛin di temẓi-s akken a tt-yelmed, dayen i t-yeğğan ur tt-ittaru, ur tt-yettmeslay.
Deg tallit-nni i deg tella tmurt, ger ifassen n Franṣa war tufra, usan-d yemṛabḍen iṛumyen, akken i sen-qqaṛen, γer taddart at Waγzen, nwan ad llin deg-s aγerbaz.
Maca ḥala Azwaw n at Wallaγ, i yeffkan mmi-s γuṛ-sen, akken ad yelmed taγuṛi.
D dda Idir-agi umi sawalen Kateb Yasin i d mmis n Wezwaw at Wallaγ.
Imezdaγen akk nniḍen n taddart, ugin ad awin tarwa-nsen s aγerbaz n tefṛansist, ugaden ad ffγen warraw-nsen seg asγan-nnsen, ttaken-ten kan sakin γer temεemṛin, i deg lemden taεṛabt d leqqṛan s tussda.
Imrabḍen-nni irumyen,llan ttnadin akka d wakka, uγalen slan yes-sen imezdaγ n at Wallen, d nutni i d-yusan γuṛ-sen, ssutren deg-sen, wwin-ten, llin aγerbaz di taddart-nsen.
Dda Idir glan yes-s γer at Wallen s ttriḥ n baba-s yerna γuṛ-sen i yezdeγ, seg akken nnan-as, mmi-k meẓẓi, akud-nni i deg a yeččali ger snat tudrin yal ass, ilaq ad s-d-yegri i wurar, akken ad ifaṛes temẓi-s.
Nnan-as daγen, ula d kečč anṣuf yess-k γuṛ-neγ melmi k-yehwa, mmi-k d nukkni a k-t-id-yessawaḍen s axxam, melmi s-yehwa neγ yehwa-yak, γas kkes akk iγeblan γef ul-inek a mass at Wallen!
Ahat d tamacahut-agi taziḍant n temẓi-s, i yessawḍen dda Idir, γer tmeddurt-agi tarẓagant I d-yemlal,imi medlen-t akk fell-as tewwura.
Aγmis-is ur d-yettlal, tawuri ur yettaf ara, Massnsen yettimγuṛ, dacu n tawil i s d-yeggran a tawaγit d nnger?
Zemmren imezdaγ n taddart-is, ad s-sskecmen s ul-is aḥulfu, a t-yerren yettγil, ẓẓran anect tella taẓeyt iγeblan iεebba, ma yella yemmeslay yid-sen γef tlufa yeččuṛen ul-is?
Yella usirem, ad tennulfu kra n tmusni, γer tarwa n at Waγzen, d-yekkren s weḥnunef, γef igretyal n tmeεemṛin d leğğwameε?
Ala, ula d netta s timmad-is, yeẓra anect-a d awezγi, ula d tamkerra, ur tettaf ara abrid γuṛ-sen.
Ass mi i s-tewweḍ tfidi s iγes, dayen d tikli ad kkawen ifadden-is, yenna i wul-is, ma ilaq ad ḍeffṛeγ rrebg γer tagust, ad t-ḍeffreγ.
Ur d-yeggri kra n wefran zdat wallen.
Ttawil i s-d-yeggran, akken ad yaf imdanen, wid akk a yemmeslay, akken ad yessufeγ agraw ineẓman seg ul-is, yettak anzi s iṭij mar ad-yefflali, γas ma yerrat yill akin.
Ihi yeddem, yuzen i imṛabḍen urumi t-yesseγṛen, tabrat i γef ur bnin.
γur-s tansiwin-nsen s umata, ttemyarun yakan yerna ulac aseggas i deg ttun amull-is, ass n tlalit-is, ttemyuzzanen ula d ṭunṭicin ilmend n wanect-a, daγen llant aṭas n tγawsiwin yelhan ger-asen, s-dukklen-t tizeṭ ger yemdanen umaḍal s umata, war tilisa.
S tebrat-nni, yenwa kan ad yessenγes urfan-nni i t-iqebbṛen, yeẓẓra nutni, zemren ad skecmen iman-sen deg teglimt-is s uḥulfu, d ayagi kan, i yenwa ula d netta di tegnit-nni taberkant.
Ula d asirem-nni n tmeṛṛğa n tririt-nsen d aḥlawan, tesselfa-s yes-s i wul-is, tayri n war tilisa.
Yiwen wass ger wussan tameddit, yeqqim γer yiri n lkanun, yeskaway-as i Massnsen aqeṛṛuy-is yellan yebzeg, imir-en kan i d-as-icucef.
Akken yekkaw ucebbub-is, imeceḍ-as-t, yuγal yesγam-it deg irebbi-s, yeskan-ay-as tifuṭutin-is n wass-mi yella d aqcic, deg uγerbaz, netta d wid-ak-nni t-yeṣṣeγṛen, yessawal-as-d daγen timucuha-s n tallit.
“ Ssres afus-ik γef ul-ik, ad tafeḍ ayen tettnadiḍ”, yezzi aqeṛrúy-is γer tewwurt, yufa ččṛen-as-tt-id.
Dacu ad niγ dagi? Temlal tasa d win turew: ( Aḥebbi, asuden, imeṭṭawen n tmendit, azmaḍ s idmaren, tunṭicin d iğenğunen n wurar i Massnsen…atg), ad tiniḍ tekker tawsa, dda Idir yeğğellib am weqcic si tmendit, ur yeflis ara allen-is.
Kra n timirt kan, uγalen dd-men-d ad ssewen sekksu akken ma llan, argaz, tameṭṭut. yelwa, yelta dacu yeqqdec neγ teqqdec.
Dda Idir ifftel-d sekksu, yiwen yekkes zerriεa i texsayt, yiwet tessared lleft, tegzem-it, tayeḍ telhad d zzṛudiyya, ččuṛen tuggi s uγiwel.
Yewwa Sekksu, ccan-t s westummen, d tawil, anecreḥ d tedṣa.
Ur ssulin ara učči, almi yuγalen-t wallen n Massnsen teğğaten-t tuṭṭfa, netta yelhad d umennuγ yid-sent, mi yekker ad tenn-t-id-yelli, ad qemcen-t iman-nsent.
Akken gren inebgawen tamawt i tegrawla-nni yekkren ger tnekkra d tguni, yenna-yas yiwen deg-sen i dda idir, kker ay Idir, awi Massnsen s usu-s, nekkni a nessired leḥwal.
Dda Idir yuγ awal n winna, yekker yessared-as i Massnsen tuγmas-is d wayen ilezmen, yessels-as iceṭṭiḍen n tguni, yemlay-as amek ad sen-yini i inebgawen iḍ ameggazs tefransist, yessuqel-as-d awalen-nni si teqbaylit, yewwit s usu-s, yessawel-as-d tamacahut, yeṭṭes weqcic.
Yufa-ten-id ṭṭfen deg umeslay-nsen, ssarden leḥwal i deg sewwen, ččan, ttwasefḍen, kkawen, yal wa yeṭṭef amḍiq-is yerna sewwen-d lqahwa.
D weltma Katharina i s-d-issurgen lqahwa taberkant s afenğal, testeqsa-t ma itess am zik azgen, azgen, teddm-ed ad s-d-tessureg ayefki daγen.
Dda idir yecmumeḥ, yessaked-it s allen-is, yenna-yas: ih.
Weltma katharina, d yiwet yettaken anzi, γer yemma Tiriza, azal-is deg ul n dda Idir, yugar kra yellan.
Dγa d nettat, i s-d-yebdan awal,γef yeswi n wayen tenyeṣṣaḍen, jban-as-d γef yimi n tewwurt, ur ten-yuṛği, ur yeẓẓri a d-asen.
Weltma Katharina: Tecfiḍ ay Idir, γef ass-mi d-nusa tikkelt tamezzwarut γer at Waγzen, nenwa a nelli aγerbaz?
Dda Idir: Ccfiγ drus, ih. Dacu kan imiren lliγ meẓẓiyeγ.
Weltma Katharina: Nezzwared seg taddart-nnwen, seg imi ḥala kečč i d-yewwi baba-k γuṛ-neγ, negla yes-k γer at Wallen, nelli din aγerbaz.
Dda Idir: D tidet, ulac akk arrac d tullas n taddart-nneγ deg uγerbaz imiren, ḥala nekk i yellan seg imezdaγ n at Waγzen ger at Wallen.
Weltma Katharina: ass-nni m k-id-yewwi baba-k γuṛ-neγ, yennecraḥ yess-k wul-iw s nnig w´ataṣ, maca tasa-w tegzem akken ilaq, γef warrac d tullas n taddart-nwen, seg imi ur ssnefkin ara imawlan-nsen amellil, am win i k-yeffka baba-k.
Ssmenyaken ffkan-ten γer temεemṛin, ṛṛwan-d rregmat d teγṛit-nni mi qqaren lfalaqat γeṛ lecyax n yimiren.
Muqel-iten dacu d-ffγen ass-agi! Muqel tamurt dacu demger seg tebḥirt n taεṛabt d txidas-is. γas tqeṛṛeḥ tidet, ilaq ad tt-id-yessufeγ wemdan seg imi-s.
Maca ẓẓriγ, ur uksanen ara, ad yeffeγ deg-sen, wayen ur ssarmen ad ilin. Dda Idir: Ula d nekk, am kemm i tt-waliγ kra n temsal, lemmer d tutlayt-nneγ tayemmat i ttnadin neγ i ssuturen imiren, talli d ayen yifen neγ yugaren kra yellan.
Maca seg akken ur yelli γuṛ-sen wefran ameqqṛan, win igerrzen akken ilaq, tegray-asen-d kan, ad ddun deg ijufaṛ-nwen neγ deg wid n wid ddan, ihi ḍeffren iḍ , ğğan tafat.Ttγiḍen-iyi ataṣ, tura deg twenziwin-nsen, yir ttṛebga ur uklalen.
Weltma Katharina: Seg imi d-neṭṭef abrid-nneγ ar γuṛ-k si Fṛansa, nettmeslay ger-aneγ, nettnadi ad naf imeslayen ilaqen, wid a nesseqdec di tegnit-agi n tura, akken a nessuter deg-k yiwet n tγawsa, newweḍ-d γuṛ-k, maca awalen nettnadi, werεad i tennufa. Ayagi ur yell-i d afessas ay Idir, anecta neẓẓrat ula d nekkni.
Dda Idir: Tagi d timseεṛeqt neγ ala? Teqqimeḍ kan akken tell-iḍ zik, tḥemleḍ a necṛeḥ.
Weltma Katharina: Ala, mačči d anecṛeḥ wagi, d ayen ur nettak anzi γuṛ-s. Ihi ay Idir buwazal γγlayen, nusad γuṛ-k ass-agi, akken a k-nessuter, a teddum yid-neγ kečč d mmi-k γer Fṛansa, akken ad t-ddrem yid-neγ. D tidet, anecta ur yelli d afessas, ula d nekkni ẓẓay fell-aγ umeslay, ak-nini Kker, eğğ tamurt-ik, maca Yella kra n d tawil nniḍen twalaḍ neγ yella kra n wayen ur neẓẓra ara nekkni, yezmer a k-yessufeγ, γer tafat izedγen asirem-ik yak d tirga n wul-ik, deg tegnit n wassa?
Dda Idir: Tazwara, tanemmirt-nwen s tussda γef usumer-agi-nwen, ajağiḥ n ḥamu n tayri n wulawen-nwen, yerrfed ssenğaq-is di tlemmast n wul-iw, aql-i ḥulfaγ s yiman-iw amzun luleγ-d tikkelt tis snat ( mmrujwant-d wallen-is ). Maca “ iserreḥ d imeṭti “ anecta d awezγi, a wid ḥemmleγ. Di tmurt-iw ṛṛwiγ tissit n lemṛaṛ d wayen yeqqnen γuṛ-s, ad rnuγ alluy d uṣubbu di tmura n medden yerna mačci iman-iw kan, s Massnsen.
Azekka, imal n mmi, ata dagi di tmurt-is, mačči anida nniḍen yerna lemmer ad rrnuγad ffkeγ deg-s afus, ur ilemmed ara taqbaylit, γas a t-meḍleγ d amuddur. Tamurt-iw daγen teḥwağğ-iyi assa, amek akka a rewleγ? Sani?
Weltma Katharina: D tidet teḥwağğ-ik tmurt-ik, nekkni neẓẓra, ḥala kečč d wid d tid yettaken
anzi γuṛ-k di tmusni, i izemren, ad qelben udem-is s ayen yelhan.
Akken nettwali d wayen nesla, azaglu yezger tilisa di tmurt-agi mi teqqared, tamurt-ik. Nessaram-ak, ur tekkateḍ ara tiwwura n tkurmut-is s uq´eṛṛu. Di tmura, i deg tella tugdut, tzemreḍ ad sslaleḍ aγmis-ik “ asirem” war uguren. Deg-sent, i tezmer tiγṛi-k ad taweḍ s amḍiq-is, idles ulac deg-s tilisa. Massnsen yezmer ad yelmed di fṛansa taγuṛi n tutlayt tamaziγt “ tira d umeslay “deg tdukkliwin tidelsanin yerna yella usirem, a t-kkcem tmaziγt yiwen wass s aγerbaz. Anecta di ledzayer ulac-it.
Lemmer, ad tettmeslayeḍ akk yid-s ḥala s teqqbaylit, ad yekker s snat n tutlayin, ad yeffeγ d ameṛkanti n tutlayin d idelsan, ulac akk dacu yifen aya.
Dda Idir: tessardeḍ-iyi allaγ-iw akken ilaq, d tidet akk wayagi ur walaγ ara nekk, maca mačči
D ayen fessusen γef yal d amdan, seg assa s azekka, ad yekker, ad yeğğ tamurt-is.
Weltma Katharina: Ay Idir, ay Idir buwazal γγlayen, aql-aγ nntezzi, nntenneḍ deg umeslay, yella anwa neγ anta, i k-yennan, anecta d tiqecmeεt, d urar neγ dayen fessusen? I w´akken a k-iniγ tura, d ayen yelhan kan i d-ak-nessaram, neẓẓra anecta, teẓẓriṭ ula d kečč. I w´akken a k-iniγ, ḥala tuddin, a t-dduḍ yid-neγ, teẓẓriḍ daγen, anecta, d awezγi, yerna ulac akk n d tawil yellan ger ifassen-nneγ. Ihi ay Idir buwazal γγlayen, γur-i asuter-agi aneggaru: Ttxil-k, ffkas i mmi-k, amelli d-ak-yefka baba-k, ass-mi i k-id-yewwi γuṛ-neγ s aγerbaz!
Dda Idir iwet γef uqeṛṛuy-is, ur t-yufa ara, tiyita tameqqrant turar turart-is, deg ul-is d tasa-s.
Yettwaṭṭef deg usawen, ulac akk sani a yerwel, kkawen ifadden-is, yuγal yukel γef ul-is, yenna-yasen ih, aql-aγ a neddu yid-wen, maca ilaq a nnrağu ar azekka a nesteqsi Massnsen, ma yehwa-yas ula d netta.
Akken d-yeffeγ umeslay-agi ih seg imi-s, mmγen fell-as s usuγu n tmendit, ḥebbant, ssudnent, ssekren tameγṛa, ladγa yekkr-ed imir-en Massnsen seg iḍes, yesla-d i usuγu-nsen.
S uγiwel i s-d-sawlen tamacahut, yessuqel-as-d baba-s imeslayen-nsen γer teqqbaylit, ssutren deg-s ad yefk tiririt-is, dacu yenna.
Massnsen yennayasen, melmi? Melmi? Deg uγeṛṛabu neγ tmesriffegt? Iḥar ad yaweḍ wass-en.
Imṛabḍen-nni, ḥulfan s yimir-en am tegnatin i deg sdukkulen yemdanen timeγṛiwin n tislit d imextatnen, ttemlilin deg-sent, lbaruḍ, tiγṛatin, ccḍeḥ, iḍebbalen, inerzaf, iqeffafen…atg.
Rnan qqimen kra n wussan deg Ledzayer, ğğan-asen i dda Idir d mmi-s, akud, heggan-d iman-nsen.
Ur ğğin ula d yiwen wemḍiq, seg widak ssnen, ur rzin ara fell-as, ussan-nni.
Ttrun ataṣ daγen, imi d-ufan tamurt am tinna, tettujeggeḥ, imezdaγ-is ttuεeggben.
Ass-mi yeṣṣaweḍ lawan, iẓur-ed dda Idir akk imezdaγ n taddart, yenna-yasen ğğiγ-awen talwit, yewwi mmi-s yid-s, ddan d widen, ṭṭfen abrid γer Fṛansa.
Imir-en ẓran akk medden, taddart n at Waγzen, ffγen-tt sin yemdanen, maca yiwen ur yeẓri acḥal n imezdaγ, i d-yeggran deg-s, ulac amek yezmer yiwen ad iẓer.
Tilawin, ur d-teffγent- ara s azniq yerna ulac anwa i izemren, ad yesteqsi imawlan fell-asent, d anect-a, i yerran asiḍan d agermam.
Lḥağğ Aεṛab n at ṭlam, d netta i d ccix n taddart, ula d netta, ur yeẓri ara acḥal n imezdaγ i yellan di taddart-nsen.
Assmi terna teqcict tamenzut “ Tilelli”, γer lḥağğ Aεrab, yell-is n Lyaqut n at Lḥif, tameṭṭt-is tamezwarut, tuγit tegnit di lḥiğğ.
D timennefriyin n ssbitaṛ, i yeffkan isem i yell-is, sersent-tt di lekwaγeḍ, Tilelli.
Assmi d-yuγal s axxam, yufa-d terna teqcict, sawalen-as Tilelli, yečča tiγṛit yeḥman, yessusem.
Yerra iman-is amzun ilmed-d azrekki ( leqdaṛ) n ṛṛay n wiyaḍ seg axxam n ṛebbi-s.
At taddart akk ẓran, lammer d-tegra γer γuṛ-s, ad s-yefk isem Umm Llxiṛ.
γas akken yerra iman-is d uḥdiq, Lyaqut tufay-as tawwurt ngum ad izuṛ axxam n ṛebbi-s.
Seg ass mi d-yeẓra mekka, iγeḍl-ed deg-s amezwi-nni qqaren, s rregmat d teγṛit.
Ula d nnefs, s tugda i t-id-ssufuγ zdat-s.
Tezga tmeγduṛt ur nuklal anect-en, tettara kan s ul-is anezgum d iγeblan.
Yiwen wass kan, almi tent-id-tenna tezmert-is ula d nettat.
Imjan akk nnan-as, lemmer ad ternuḍ dderya, atan a terwi fell-am, d yir tikti yerna yessefk-am ad tḥadreḍ iman-im.
Tilelli, γuṛ-s acebbub aberkan, iṣubbas-d almi d ammas-is, ma tecmumeḥ, zemmren ad mḥiḥden ula d at laxaṛt, seg akken ulac akk lehhu yettaken anzi neγ yugaren tunṭict d-ttaken-t wallen-is i tmuγli n win neγ tin yessakaden deg-sent.
Lḥağg Aεṛab, ur teččuṛ-ara allen-is, tin yugaren akk tullas deg ccbaḥa, acku d tameṭṭut i tella, mačči d argaz.
Ass-en deg ussan, yuli, iṣub, yezzi, yenneḍ, yesneḥneḥ, yenser axlul, isusef, yuγal yeddem tagelzimt, yerra-tt γer deffir n temgeṛṭ-is, yenna-yas i tmeṭṭut-is, nekk aql-i ad zwireγ γer tmazirt, akken ad ṛzeγ targa, kemm ḍfer-iy-in s deffir, ur tettuy ara, awiy-in lqut ( yexten bubbent ).
Yekka tawwurt yeffeγ, nettat theggay-as-d i wergaz lqut, sakin teḍḍefeṛ-it s weḥnunef, seg akken ur tezzmir ara i tikli tameqqrant.
Aḥnunef, anezgum d tugda tezdi tegmat-nsen, seg imi ur teẓẓri ara tmeγḍuṛt dacu yettṛağun deg-s.
Tenna i yiman-is, uḥeq wahin d tahin, ar d berru ad iyibru, acku tura teγli tezmert-iw, ur zzmireγ ara i leqdic n waṭas, mačči am assmi ugareγ taγyult deg tuddma d ttεebga..
Aγbel ameqqran ibubb wul-is, tγil dayen sakin, ur tettuγal ara ad tẓeṛ Tilelli.
Lḥeğğağ-agi ssnen amek kkaten azrem s aqeṛṛu, ur ḥemmlen ara awernenneḍ, d tagi i d taqbaylit ssnen.
Akken kan kecmen iḍarren n Lyaqut γer tmazirt, yenna-yas, ṭṭef i kem-yettḥazen:
Lḥağğ Aεṛab: A yelli-s n medden, ass mi k-m-uγeγ, ur γilleγ ara ad yeγli fell-aγ umezwi yecban wagi. Yiwen ur yeẓri daγen, dacu d-yettak sidna ṛebbi lεalamin. Ihi tura, nekk ur bγiγ ara ad yenger yisem n baba. Ma yehda-kem ṛebbi, fiḥel akk ma slan-aγ-d medden, muqel-iy-id yelli-s n tfamilt, tin ad mmsefhameḍ yerna uḥeqq nneεma d lemleḥ nečča akkenni yakk d tahi umi d-tenga leγruṛ, ur uqimeγ lxilaf ger-akent, ula deg uεeqqa n lemleḥ. Anect-a yelha-yam ula ikem, a kem-tεiwen deg unejruḍ uṣaγuṛ, iman-im kan,ur tezzmireḍ ara ad tqableḍ tiẓgi, mačči am ass mi, tejhed tgecrirt-im, a tamcumt.
Llan ahat ataṣ n yemdanen, ad steqqsin iman-nsen, amek almi, ur teγli ara γer deffir, temmut.
D tidet, dduklent ataṣ n tlufa γer uqeṛṛu n Lyaqut, maca tidet daγen, γuṛ-s udem nniḍen.
Lyaqut tḥulfa s yiman-is, amzun tεawd-ed talalit tikkelt tis snat.
Tamezwarut: ur s-yenni ara, atan briγ-am tlata fi tlata yerna ur tettuγaleḍ ara a tezreḍ yelli-m.
Tis snat: tenna-yas, a lxiṛ-iw, a lxiṛ-iw a ddin qessam, dayen tura, ad yekkfu fell-i lḥif.
Dacu n lḥif i γef tettmeslay tmeṭṭut dagi?
Tessaram ad tidir, war ma tettuḥettem, ad teṭṭes d wergaz ur tḥemmel-ara yerna yettfuḥu am umurḍus,
seg akk-en yettbexxiṛ i iman-is s leεqaqeṛ-nni isemmamen d-yewwi seg axxam n ṛebbi-s.
Yeqqbeṛ turin n Lyaqut tameγduṛt.
Lḥağğ Aεṛab, akken yessuli ameslay, yeffeẓ am wezger, lqut-nni s-d-tewwi.
Yekkes aqenṭar n wammus, bubben waccaren-is, s yiwen usennan n teskert yufa dinna di tmazirt, yuγal yenna-yas i tmeṭṭut-is, ihi nekk nniγ, kemm tesliḍ, ata wansi kkiγ.
Yeṭṭef abrid-is s axxam.
Nettat tenna-yas, imi yi-d-yefka webrid γer dagi, ad kkseγ tameqqunt n leḥcic i yewtal.
Akken kan yejba i tiγilt, anida ur yezzmir ara a tt-id-iwali, γas lammer ad yessaked γer deffir, tekker, tetteddu γef iḍarren-is am zik, amzun werğin tuḍin, yuγal-itt-id ṛṛuḥ.
Tuγal teqqim γer tγerγeṛt, teggred nnefs, tessaked agur n Yiṭij, testummen i tafat-is, tḍeggeṛ tamuγli-s s adrar, tban-as-d tiγilt-nni i deg yura Lunis n at Usirem tamacahut-agi.
γlin-d imeṭṭawen seg allen-is, kra n tmendit, kra n leḥzen.
Tḥulfa s yiman-is, amzun mmyuṭafen-t afus tmeγṛa d tenṭelt, ceṭṭhen-t s umata deg ul-is.
Tameγṛa, d keffu n lḥif, ma yella d tenṭelt, teḥzen-as i tin ad yawi wergaz-is d tameṭṭut, tegzem tasa-s ur tt-tessin.
Tinna i yiman-is, ulac dacu yettγaḍen deg ddunit n wass-a, am tin, ad γuṛṛen imawlan-is, a tt-ḥetmen, a tuγal d taklit n mzizzel yuran di twenza-w.
Teččuṛed ifassen-is s tmeqqunt n leh cic d-kkes i yewtal, tuγal-d s axxam ula d nettat.
Ur tusim kra s tmeṭṭut ad yernu fell-as d takna, ur s-d-tnuda daγen kra n ttawil, anida , anta d w´amek a yejweğğ, acku tugad ad tawi ddnub, akken teqqar.
Kra n wussan kan, ibern-ed aeεnqiq-is daγen fell-as, yenna-yas, amek iḥeqqa, taluft-nni i γef nemmeslay deg tmazirt? Amzun icaweṛ-itt neγ yesteqqsa-tt γef ṛṛay-is, ass-en.
Tenna-yas Lyaqut: Aql-i ur ğğiγ amḍiq, ṛṛwiγ alluy d uṣubbu, maca akka ttwaliγ, ulac akk tin k-yebγan.
Lḥağğ Aεṛab: Ula d nekk yetteklen fell-am, yewwet-iyi ṛebbi, aha kan tura, γas kkes anezgum i wul-im. Tamsalt-agi tura, a tt-ṭṭfeγ ger ifassen-iw a ṭuṭṭu yerna ḥala tuddin a d-teddu. Ma tuγeḍ awal-im, γas εeggen i tulawin, a d-yasen ad fettlent sekksu.
Azekka-nni kan, yemlal-ed di ssuq yiwen wergaz n taddart nniḍen, sawalen-as ṣalaḥ , myussanen yakan, maca aṭas iseggasen ur mmyeẓren.
Msudanen aḥnik s aḥnik, lḥan akken amecwaṛ s umata deg ssuq, uγalen keccmen γer yiwet n lqahwa.
Awal ijebbd-ed wayeḍ, almi ṭṭreḍqen s ayagi:
Lḥağğ Aεṛab: kečč a mmi, d mmi-s n tfamilt d wawal, u nekk fell-ak kan a ttekleγ, wali-yi-d yell-is n familt am kenwi, seg taddart-nwen!
ṣalaḥ: A εmmi lḥağğ εzizen, tamezwarut a k-iεuz ṛebbi γef imeslayen-ik iziḍanen, i weznen akken ilaq. Ttxil-k, γuṛ-k anida tettγilliḍ, aql-i bγiγ a k-uqqmeγ tadyant-nni, n „ lldi imi-k, ufgent tuγmas“, lamaεna wid yessnen taqbaylit akka am kečč, teẓrid qqaren, win yebγan ad izuṛ nnbi, ad yezwir seg at wexxam”.
Lḥağğ Aεṛab: D awal lεali a mmi wagi, ihi γas kemmel deg umeslay-ik!
ṣalaḥ: γuṛ-i tlata tullas, snat jewğent, yiwet werεad yerna tεedda xemsa w εecrin iseggasen
deg llεemṛi-s. Ma yella yeffka-yas-d ṛebbi win a tt-yesṛen, ladγa ma d argaz bu llεezza d lḥeṛma akka am kečč, “ aḥeddur, timellalin”.
Lḥağğ Aεṛab: yecmumeḥ, yebren cclaγem-is, a kk-iuz ṛebbi a sidi, wellah ula d nekk dγa m´uγaleγ ad rrnuγ anadi si tura yerna a mmi si nnig lewqam, d taxeṣṣart.
Wissen kan, ma tzemrem, a tesweğğdem iman-nwen, sya γer tεacuṛt i lfatiḥa, akken ur nettεeṭṭil ara, ad nesseḥḍeṛ tameγṛa.
ṣalaḥ : Yirbaḥ a sidi, yirbaḥ, lameεna tebra n tlata fi tlata, ar d kečč ay xelṣen leqhawi-agi, imi nekk ffkiγ-ak yelli.
Ḍṣan seg sin akken s leεyaḍ, aṭas n yemdanen i yellan dinna deg lqahwa-nni d-yusan deg tlemmast n ssuq, γillen iman-nsen deg ṛṛeḥba n lmal, smermeγen am yezgaren si lḥağğ d ṣalaḥ.
Uγalen mmeffken ssiεad-nni qqaren, melmi a yeεnu wergaz tameṭṭut, msudanen daγen tikkelt nniḍen aḥnik s aḥnik, yelwa abrid yeṭṭef sakin.
Ṣalaḥ ineffq-ed taγruṭ n ikerri, yuγal s axxam.
Akken yebdeḍ γef umnar, iwala yell-is-nni yennay-as: Atan a teryel a yelli, ffkiγ-kem i Lḥağğ Aεṛab n at ṭlam, d axxam yeṛwan yerna d tafamilt lεali.
Nettat teṭṭef kan imi-s, ur tenni ṛγan-t, wala zzan-t, maca tḥulfa s yiman-is, tedṛa yid-s, akken qqaren kra n yemγaṛen imenza, ma temmet yir tmeṭṭut neγ ma teqqaṛ yir tenqelt “ Lamana tewweḍ bab-is, lebla tečča-tt lqaεεa”.
Lḥağğ Aεṛab, inuda γef win inehṛen aṭaksi, win d-yedda γer ssuq, akken t-yufa, yenna-yas:
Semḥi-yi a aql-i ur ttuγaleγ ara yid-k s axxam, ata yella-yi di lbal, ad kruγ takamyunt, ma yella kan yefka-d ṛebbi, win ar a yeddun yid-k, a rrbeḥ a tafat, m´ulac amḍiq-iw γef leḥsab-iw, dadda-k Lḥağğ, ur k-d-itekk ara s γuṛ-s wayen a k-d-yawin lemdeṛṛa, γas ekkes aγilif i wul-ik!
Yekra-d takamynut, yeččur-itt almi tugi ad teddem, d lerbaḥ-nni yeqqaṛ, yeṭṭef abrid, yuγal s axxam.
Yewweḍ γer zdat wexxam, γas akken yeẓra yell-is ulac-itt, tella deg axxam n imawlan n yemma-s, maca d nettat umi yessawel, yenwa ad ssder Lyaqut awal.
Lḥağğ ur ttεeddin ara fell-as izaylalen, d awezγi a d-yader isem n tmeṭṭut-is deg imi-s, amzun iẓẓan i d isem-is.
Iserreḥ i ubuḥcic-is, ffγen-d izuṛan n temgeṛt-is am iteyyuten-nni d-yettawin aman seg idurar γer tuddar, yessawal wa tinelli, waaaaaaaa tinelli, wa tnellllllllllllllli, seg imi yezger tilas, teffγ-ed Lyaqut.
Yemmuger-itt s leεyaḍ d rregmat, yenna-yas, ad yenεel ṛebbi afagur n baba-m a lmettwet, ula d at laxart slan-d mi m-en-sawleγ, εni tennulfa-d daγen deg-m teεẓeg? D ayagi i d aγ-ixuṣṣen tura.
Terray-as-d awal s nneyya-s kan, tenna-yas, nekk mačči Tilelli i d isem-iw yerna kečč telliḍ tessawaleḍ i tnelli, tazwara γilleγ d εemṛayen i tkecmeḍ, tuγaleḍ teshedrifeḍ.
Yennay-as, lukan ad rrnuḍ yiwen umeslay, teḥṛem temdelt n baba, ar k-m-redfeγ telliḍ, ar kem-serseγ ulac-ikem. Aha rfed γef uqeṛruy-im sselεa-agi d-uγeγ i tmeγṛa, fiḥel ma yerẓa yiwen amgerḍ-im s tεekkazt!
Bu tkamyunt-nni yenna-yas, xxzu cciṭan a εemmi Lḥağğ´, leεqel d aḥbib n ṛebbi.
Yenna-yas, tesεiḍ lḥeqq a mmi, kečč mazal-ik meẓẓiyeḍ, waaaaaaaaaa tulawin γelben-t cciṭan,
ma tebγiḍ ad teldiḍ allen-ik ad tḥerceḍ γef yiman-ik.
Di tegnit n wass-a, yemma-k, yemma-k-nni i k-id-yesεan, ur tt-ttamen ara.
Essaid Ait Maamar