| lundi 20 octobre 2008 |
|
AZELLUM N WEMYAG, TALƔA ASWAƔ NEƔ ASSWAƔ* .
By Taglal @ 17:01 :: 2559 Views ::
120 Comments :: Tajerrumt
|
Azul fell-awen,
Ad neɛreḍ amek ara neɛnu kan ilugan ideg d aɣ-yekkat wugur. Ass-a d nnuba uzellum n wemyag s talɣa aswaɣ “s/ss”. Acimi d talɣa-yagi n weswaɣ i d-nefren ɣef snat-nniḍen “amyaɣ” d “attwaɣ”?! Acku d tagi i d talɣa ẓẓayen kra ɣef wid yettarun!
Ɣas ṭṭuqten wid d-yemmeslayen ɣef waya, ɣas llant ass-a tjerrumin d iwfusen (manuels) n tmaziɣt i ɣ-d-yemmalen amek ara naru… Maca, uqan (ur ṭṭuqten) wid d-yessegzayen s talqayt, u s talɣa fessusen timsal-a. Ladɣa di temsalt-a uzellum n wemyag, s talɣa aswaɣ”; anagar kan Ḥamid Ḥamuma i ɣ-d-yemlan kra seg-s, deg “Awfus”-ines d-yessufeɣ di 1987 ( s tefransist). Awfus-a ur yelli d win yellan ɣef wudem ufus n yakk medden!
Awer nili d ssebba di tuccḍa n yemdanen!
Ṭaglal
AZELLUM N WEMYAG, TALƔA ASWAƔ NEƔ ASSWAƔ* .
*Akk imyagen ibeddun s snat tergalin zdat teɣri ("di talγa tamenzut n wemyag"*) , ad nettaru aswaɣ-nsen s snat « ss » :
Xdem> ssexdem.Kcem>ssekcem. Rwel>sserwel.ɣli>sseɣli, ndem>ssendem….
Amedya n wemyag „qdec“:
--Anaḍ (aḥerfi ilaw): qdec>sseqdec, qedcet>ssqedcet,qedcemt>ssqedcemt.
-- Anaḍ (ussid ilaw): qeddec>sseqdac,qeddcet>sseqdacet, qeddcemt>sseqdacemt.
-- Anaḍ (ussid ibaw): ur qeddec>ur sseqdac, ur qeddcet>ur sseqdacet, ur qeddcemt>ur sseqdacemt.
Izri ilaw:
qedceɣ>ssqedceɣ, tqedceḍ>tessqedceḍ, yeqdec>yesseqdec, teqdec>tesseqdec, neqdec>nesseqdec,tqedcem>tessqedcem, tqedcemt>tessqedcemt, qedcen>ssqedcen, qedcent>ssqedcent.
--Izri ibaw:
ur qdiceɣ>ur ssqedceɣ, ur teqdiceḍ>ur tessqedceḍ, yeqdec>ur yesseqdec, ur neqdic>ur nesseqdec, ur teqdicem>ur tessqedcem, ur teqdicemt>ur tessqedcemt, ur qdicen>ur ssqedcen, ur qdicent>ur ssqedcent.
--Urmir aḥerfi+ad n yimal neɣ yimmal1:
Ad qedceɣ>ad ssqedceɣ, ad tessqedceḍ, ad yesseqdec, ad tesseqdec, ad nesseqdec, ad tessqedcem, ad tessqedcemt, ad ssqedcen, ad ssqedcent.
--Urmir ussid ilaw:
Sseqdaceɣ, tesseqdaceḍ, yesseqdac, nesseqdac, tesseqdacem, tesseqdacemt, sseqdacen, sseqdacent
--Urmirt ussid ibaw 2:
A s-nezwir kan “ur” i yal udem n tseftit akken yella deg yilaw: ur sseqdaceɣ…
**Akk imyagen ibeddun s yiwet tergalt zdat teɣri, ad nettaru aswaɣ-nsen s yiwet “s”:
Ruḥ>sruḥ, ḥulfu>sḥulfu, mal>smal, sew>ssew, ru>sru, ger>sger…
Amedya n wemyag „ruḥ“:
--Anaḍ (aḥerfi ilaw): ruḥ>sruḥ, ruḥet>sruḥet, ruḥemt>sruḥemt.
-- Anaḍ (ussid ilaw): ttruḥu>sruḥuy, ttruḥut>sruḥuyet, ruḥemt>sruḥuyemt
-- Anaḍ (ussid ibaw): Ur sruḥuy, ur sruḥuyet, ur sruḥuyemt.
Izri ilaw:
Sruḥeɣ, tesruḥeḍ, yesruḥ, tesruḥ, nesruḥ, tesruḥem, tesruḥemt, sruḥen, sruḥent.
--Izri ibaw:
A s-nezwir kan “ur” i yal udem n tseftit akken yella deg yilaw: ur sruḥeɣ…
--Urmir aḥerfi+ad n yimal neɣ yimmal 1:
Ad sruḥeɣ, ad tesruḥeḍ, ad yesruḥ, ad tesruḥ, ad nesruḥ, ad tesruḥem, ad tesruḥemt, ad sruḥen, ad sruḥent.
--Urmir ussid ilaw:
Sruḥuyeɣ, tesruḥuyeḍ, yesruḥuy, tesruḥuy, nesruḥuy, tesruḥuyem, tesruḥuyemt, sruḥuyen, sruḥuyent.
--Urmirt ussid ibaw:
A s-nezwir kan “ur” i yal udem n tseftit akken yella deg yilaw: ur nesruḥuy…
***Akk imyagen ibeddun s teɣri (“a”, “u”, “i”, “e”) , ad nettaru aswaɣ-nsen s snat « ss » :
-Ali>ssali, afeg>ssifeg… urar>ssurar, urug>ssureg… ifif>ssifef, ibrik>ssibrek…ečč>ssečč, els>ssels, ekk>ssek…
****Imyagen ibeddun s tergalt tussidt ma teḍfer-itt-id teɣri ilem “e”, ad nettaru aswaɣ-nsen s yiwet « s » :
Ggal>sgill, dderɣel>sderɣel…
Ad sgilleɣ, ad tesgilleḍ, ad yesgill, ad tesgill, ad nesgill, ad tesgillem, ad tesgillemt, ad sgillen, ad sgilent.
****Imyagen ibeddun s tergalt tussidt ma teḍfer-itt-id teɣri tagejdant (“a, u, i”), ad nettaru aswaɣ-nsen s snat « ss » :
Qqel>ssuqel, ffeɣ>ssufeɣ, dder>ssider, gg(w)et>ssuget, kkes>ssukes…
Ssuqleɣ, tessuqleḍ, yessuqel, tessuqel, nessuqel, tessuqlem, tessuqlemt, ssuqlen, ssuqlent.
1) Ma yettwakkes-d seg talɣa taḥerfit n wemyag « Mel » a t-naru s yiwen « m » : imal ; ma yettwakkes-d si talɣa tussidt n wemyag i d-nebder yakan “mmal” a t-naru s sin “mm: immal. Acku yal yiwen amek i t-yettaru tura!
2) “Ibaw d “ur “ i tzwara n tseftit, nezmer daɣen a s-nessegri “ara”: ur yeffir, neɣ ur yeffir ara. “UR” n teqbaylit d “Ul s tumẓabt, d “u” neɣ d “ud” s tcawit. “Ara” ulac-it akk neɣ drus-it di tantaliwin-nniḍen n tmaziɣt. Yella kan di tcawit s “c” neɣ “ca”: ud ẓriɣ-c/a .
* “Aswaɣ neɣ asswaɣ” yal yiwen amek t-yettaru, nekk ccukeɣ d “aswaɣ” imi “amyaɣ” yettwaru kan s yiwet “m”.
TAMAWIN: Ur yessefk a s-nettbeddil talɣa i (yiwen) wemyag ilmend n wudmawen n tseftit, tikkal s yiwen “s”, tikkal s snat “ss”.
Ur yessefk ara a t-naru akka (ɣas akka i t-nesseqdac deg wawal):
Skecmeɣ
Teskecmeḍ
Yessekcem
Tessekcem
Nessekcem
Teskecmem
Teskecmemt
Skecmen
Skecment
Akka i yessefk (a t-naru) :
Sskecmeɣ
Tesskecmeḍ
Yessekcem
Tessekcem
Nessekcem
Tesskecmem
Tesskecmemt
Sskecmen
Sskecment
Tamawt tagejdant: Yal mi ara nekker ad nessefti kra n wemyag, yessefk ad nettuγal γer talγa-ines tamenzut akken ad nẓer amek-it. Talγa tamenzut n wemyag d tin ara d-neddem seg wanaḍ ( amalay asuf), amedya: KREZ> SSEKREZ...
Ɛerḍet arut-d da ayen tegzam d wayen ur tegzim. Get iluɣma akken ad tessmersem (mres>ssemres) neɣ ad tessqedcem (qdec>sseqdec) imyagen anda llant yiwet “s” d snat”ss”.
Sɣur : Ṭaglal |
|
|
|
|